Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Statistik skal sikre saglig snak om skolen

Der er kommet flere data om folkeskolen på hjemmesiden Skoletal, og de er lettere at overskue. Det skal give grundlag for mere saglig debat, håber ministeriet.

På portalen er det muligt at sammenligne op til tre skoler ad gangen på eksempelvis elevtal, trivselsstatus og mængden af fravær. Scanpix/Steffen Ortmann
På portalen er det muligt at sammenligne op til tre skoler ad gangen på eksempelvis elevtal, trivselsstatus og mængden af fravær. Scanpix/Steffen Ortmann

Afgangskarakterer, fraværsprocent og antal elever i hver klasse.

Det er nogle af de oplysninger, alle og enhver kan søge frem i databasen Skoletal. Her kan man få mere at vide om den lokale folkeskole eller måske sammenligne den med naboskolen eller en i den anden ende af landet.

Undervisningsministeriet har netop opdateret den to år gamle hjemmeside med skoledata, så der er kommet lidt flere tal, og de er nemmere at overskue.

Minister Merete Riisager (LA) håber, at portalen kan understøtte debatten om den danske folkeskole.

»Måske har man et billede af, at karaktererne er bedre eller værre, end de faktisk er. Uanset, om det er i en kommunal valgkamp eller bare hen over spisebordet, så giver det her værktøj et overblik over, hvordan det egentlig står til med skolen,« siger Merete Riisager.

»Det betyder ikke, at det er det eneste, der er vigtigt at diskutere på skolen: Det handler også om skolens indre liv, om ledelsen, arbejdsglæden og de fysiske rammer. Men det giver en bund at stå på,« tilføjer ministeren.

Hjemmesiden er åben for enhver på adressen uvm.dk/skoletal. Dermed kan både lokal- og landspolitikere, skolebestyrelser og forældre hente fakta til en evaluering af skolernes præstationer.

I foreningen Skole og Forældre, der repræsenterer skolebestyrelser og forældre til skolebørn, kender formand Mette With Hagensen til Skoletal som et grundlag for diskussioner.

»Det kan bruges, når vi som bestyrelse fører tilsyn med kvaliteten af skolen. Det er et udgangspunkt for en samtale med dem, som løser opgaven i dagligdagen i skolen,« siger formanden og understreger, at tallene ikke kan stå alene.

Ministeriet vil ikke offentliggøre brugertal for portalen, men Mette With Hagensen har ikke indtryk af, at den er bredt brugt blandt forældre til skolebørn.

»Det, synes vi, er positivt, for det er vigtigt at komme ud at tale med de skoler, man overvejer til sit barn, frem for udelukkende at kigge på en varedeklaration med meget få ingredienser,« siger Mette With Hagensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.