Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Statens udflytning giver »kæmpe videnstab«: »Vi snakker om år, før der er rettet helt op på det her«

Mange medarbejdere har sagt op eller vil sige op i forbindelse med udflytningen af cirka 3.900 statslige arbejdspladser. Derfor bør regeringen tænke sig ekstra godt om, når den går i gang med den næste store udflytning, lyder advarslen.

Mange af Djøfs medlemmer oplyser, at de ikke vil med, når staten flytter arbejdspladser fra København til provinsen. En af dem er Tania Pedersen, der var jurist i Styrelsen for patientsikkerhed, indtil hun i sommer sagde op. Styrelsen skal flytte 100 djøfer til Aarhus. Nu arbejder hun som jurist i en fagforening i København. »Det var slet ikke en overvejelse for mig at flytte med. Jeg er født i København, her har jeg min famile og mine to børn, og så er der mange andre jobmuligheder her i byen,« siger hun.
Mange af Djøfs medlemmer oplyser, at de ikke vil med, når staten flytter arbejdspladser fra København til provinsen. En af dem er Tania Pedersen, der var jurist i Styrelsen for patientsikkerhed, indtil hun i sommer sagde op. Styrelsen skal flytte 100 djøfer til Aarhus. Nu arbejder hun som jurist i en fagforening i København. »Det var slet ikke en overvejelse for mig at flytte med. Jeg er født i København, her har jeg min famile og mine to børn, og så er der mange andre jobmuligheder her i byen,« siger hun.

Staten har travlt med at skrive nye stillingsopslag, og borgerne kan se frem til længere sagsbehandlingstider og uerfarne medarbejdere i forbindelse med regeringens udflytning af mange tusinde statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af landet.

Således kan fagforbundet Djøf i en ny rundspørge blandt medlemmer på udflytningsberørte arbejdspladser konstatere, at tre ud af fire enten har fundet nyt job, ikke forventer at flytte med jobbet væk fra hovedstaden eller kun flytter med, indtil de finder et job tættere på deres nuværende bopæl.

Tallene fra Djøf kommer efter, at mere end en fjerdedel af de cirka 3.900 statslige arbejdspladser, den tidligere V-regering besluttede at flytte til provinsen, allerede er rykket væk fra hovedstaden. De kommer også efter, at den nye regering ifølge regeringsgrundlaget i 2018 »vil fremlægge forslag til yderligere udflytning af statslige arbejdspladser«.

I rundspørgen oplyser hele 82 procent af djøferne, at flytningerne har ført til tab af viden, mens godt halvdelen melder om dårligere kvalitet i opgaveløsningen, ligesom hver anden kan berette om længere sagsbehandlingstider.

Formand for Djøf Offentlig, Sara Vergo, taler om »et meget højt antal« medarbejdere, der ikke vil flytte med deres arbejdspladser.

»Det her understreger bare, at det er en øvelse, der kommer til at give et kæmpe videnstab. Årtiers erfaring og specialisering forsvinder. Vores medlemmer oplever, hvordan virksomheder ikke kan få løst deres sager, og de har frustrerede borgere i telefonen. Vi snakker om år, før der er rettet helt op på det her,« siger formanden for de offentligt ansatte djøfer, der udgør cirka 1.500 af de 3.900 udflytningsberørte statsansatte.

Ifølge hende er »man nødt til at se på, hvordan man fremover får flere til at flytte med«. Derfor glæder hun sig også over, at regeringen i sit grundlag skriver, at udspillet til den næste udflytning vil blive »baseret på erfaringerne med de allerede besluttede udflytninger«.

Den nuværende, 910 millioner kroner dyre udflytning skal efter planen være færdig i 2019. Regeringen nåede i forbindelse med en opgørelse i oktober frem til, at »i sensommeren var knap 14 procent af de flyttede arbejdspladser besat af medarbejdere, der enten allerede var flyttet med deres arbejdsplads eller pendler«.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan der også blandt ingeniørforeningen IDAs medlemmer er et flertal af de udflytningsramte ingeniører, der takker nej til at flytte til provinsen. Ingeniører, der typiske har ti års anciennitet.

Aktuelt flytter en eneste direktør eller enhedschef med til Augustenborg eller Tønder fra København i forbindelse med udflytningen af 392 arbejdspladser i NaturErhvervstyrelsen. Den skal være afsluttet til juni næste år. Ifølge styrelsens egne tal har kun lidt over 40 medarbejdere indtil videre valgt af tage med til det sønderjyske eller sagt, at de vil gøre det.

Videnstabet har betydet, at det for nylig har været nødvendigt at tilføre Natur- og Miljøklagenævnet ekstra 23 millioner kroner for at komme de stadig større sagsbunker til livs. De er vokset, efter at flere jurister har sagt op i forbindelse med nævnets snarlige flytning til Viborg. Pengene er til en taskforce, som med hjælp fra bl.a. frikøbte, tidligere medarbejdere skal komme sagsbunkerne til livs.

Styrelsen for patientsikkerhed er midt i en flytning. Fra København til Aarhus. Men kun tre ud af 100 djøfer flytter med. En af dem, der valgte at blive i København, er Tania Pedersen. Hun kalder sit gamle job som jurist i styrelsen for et »drømmejob«, men skiftede i sensommeren efter fire år i styrelsen til et job en fagforening i København, som hun også er glad for.

Det var slet ikke en overvejelse for mig at flytte med. Jeg er født i København, her har jeg min famile og mine to børn, og så er der mange andre jobmuligheder her i byen,« siger Tania Pedersen, der var tillidsmand i styrelsen:

»Jeg var som tillidsmand med i hele processen. Jeg var med til at ansætte i Aarhus, hvor dygtige folk var jublende glade for nyt job, men jeg kunne også se, hvordan det sled på ligeså dygtige folk her i København, og hvordan de mange opsigelser har givet et enormt videnstab.«

Som tillidsmand følte hun sig forpligtet til blive i styrelsen, fra udflytningen blev politisk udmeldt sidste år, til den var godt i gang i sommer.
»Jeg kunne ikke bare gå midt i det hele,« tilføjer hun.

Djøf-tillidsmand i Ankestyrelsen, Mads Fløe Holm, kan også berette om videnstab i forbindelse med, at styrelsen i år har flyttet over 50 arbejdspladser fra hovedstaden til Aalborg. 23 af dem er djøfer, men kun tre af djøferne fra København er fulgt med til Nordjylland, hvor styrelsen i forvejen beskæftiger 100 djøfer.

»Nogle af dem, der ikke ville med, var erfarne folk. Men der er vigtigt at understrege, at der var erfaring i Aalborg i forvejen,« siger han.

Tillidsmanden fremhæver, hvordan flytningen ikke mindst har ramt Psykolognævnet og Ligestillingsnævnet. Kun en enkelt medarbejder med et halvt års erfaring er fulgt med Psykolognævnet til Aalborg. Ingen er fulgt med Ligestillingsnævnet. Derfor er Ligebehandlingsnævnet i dag nødt til at benytte sig af kollegaer i styrelsen, der stadig arbejder i København.

»Nævnene kører, men det er ikke med samme erfaring, det er klart,« siger Mads Fløe Holm.

Ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) »er det klart, at når man flytter 3.900 medarbejderes arbejdssted fra et sted til et andet så er det en stor øvelse, og ikke alle medarbejdere flytter med«.

»Det giver en relativt stor udskiftning blandt medarbejderne, og viden kan derfor gå tabt i overgangsperioden. Men det arbejdes der selvfølgelig på at forebygge. I mange tilfælde er der f.eks. budgetteret med udflytningsudgifter til dobbeltbemanding, hvor de nye medarbejdere gennemgår et oplæringsforløb, så viden overleveres så vidt muligt,« siger han i et skriftlige svar til Berlingske og oplyser, at der har været cirka 21.000 ansøgere til 1.054 udflyttede stillinger i staten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.