Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Staten brugte 30 mio. kr. på at finde vaccine-køber

I januar måned overtog det saudiarabiske familiedynasti Aljomaih formelt set vaccineproduktionen på Statens Serum Institut efter, at landets politikere havde nikket ja en salgspris på 15 mio. kroner.

Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Statens Serum Institut. Arkivfoto.

Nu viser aktindsigter hos Sundhedsministeriet og Finansministeriet, at myndighederne brugte det dobbelte på at finde en køber.

Det skriver Ekstra Bladet onsdag.

Ministerierne svarer til avisen, at i 'forbindelse med deres arbejde for at finde en køber til vaccineproduktionen på Statens Serum Institut' fra 2014 til 2016, så har udgifterne til rådgivningsfirmaet Ernest & Young været på 14 mio. kroner, mens man har udbetalt 16,6 mio. kroner til advokatfirmaet Accura.

Som Ekstra Bladet tidligere har skrevet, så havde vaccineproduktionen på Statens Serum Institut tilmed aktiver for 155 mio. kroner på salgstidspunktet, og professor i samfundsvidenskab Bent Greve fra RUC kan godt forstå, hvis skatteyderne ryster lidt på hovedet af handlen:

– Det lyder som udgangspunkt mærkeligt. Der kan selvfølgelig ind i mellem være gode grunde til at tro, at noget har en større værdi, end den man rent faktisk ender op med - og derfor bruger penge på at få nogen til at undersøge markedet og finde den rette pris og køber.

– Når det er sagt, så burde der nok have været nogen, som havde været i stand til at finde ud af at sige, at det her ikke har så stor værdi, som vi troede og stoppe op. Der er jo nogen her, der har været lidt for optimistiske med værdien, når man bruger så meget på konsulentydelser, og det ikke er mere værd, siger han.

Også i SF, der ikke er med i aftalen om salget, ryster sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen på hovedet over de mange penge brugt på konsulenter.

– Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man kan bruge så mange penge på at finde en køber. Det er uden for min fatteevne, at det skal koste så meget, siger hun.

– Generelt er vi bekymrede over det her salg. Både på grund af køberne og bestemt også prisen. Det her med at sætte til salg for enhver pris hører ingen steder hjemme.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby(V) svarer i en mail til Ekstra Bladet:

- Jeg har ikke yderligere kommentarer til salgsprocessen, som har kørt siden 2014, hvor SR-regeringen iværksatte den med bred opbakning i Folketinget som konsekvens af massive underskud i vaccineproduktionen hos SSI, og hvor køen af potentielle købere desværre var kort, og hvor mange af de forhold, du spørger til, fandt sted, længe inden jeg blev sundhedsminister.

Det saudiarabiske firma har i forbindelse med købet også fået en ordre fra den danske stat om at levere vaccine til det danske børnevaccinationsprogram i de næste 30 måneder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.