Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stærke klassekammerater svækker svage elever

En stor undersøgelse fra Cepos viser, at stærke elever ikke trækker de svage med op, sådan som man ellers har troet i årtier.

Arkivfoto. En stor undersøgelse fra Cepos viser, at stærke elever ikke trækker de svage med op, sådan som man ellers har troet i årtier.
Arkivfoto. En stor undersøgelse fra Cepos viser, at stærke elever ikke trækker de svage med op, sådan som man ellers har troet i årtier.

Knægten fra børnehjemmet har ikke nødvendigvis gavn af at gå i klasse med direktørens datter.

Den såkaldte »klassekammerateffekt« betvivles i en stor Cepos-analyse, der bygger på data fra Danmarks Statistik og er udarbejdet i samarbejde med Center for Regional- og Turismeforskning under Syddansk Universitet.

»Vores nye undersøgelse viser, at klasser i folkeskolen ud fra en gennemsnitsbetragtning kan have ganske meget nytte af, at der er en vis spredning, hvad angår social baggrund blandt eleverne i klassen. Men det betyder imidlertid ikke, at alle elever har gavn af sådan en spredning. Elever med den svageste sociale baggrund oplever, at de præstationer, de forlader folkeskolen med, er endnu svagere, hvis de går i en klasse med kammerater, der har en klart stærkere baggrund end dem selv,« siger Henrik Christoffersen, der er forskningschef i den liberale tænketank Cepos og ekstern lektor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Tidligere undersøgelser, der har fastslået, at klassekammerateffekten findes, har været baseret på hele klassers gennemsnit, skriver Politiken. Den nye undersøgelse derimod har set nærmere på den enkelte elevs baggrund og præstationer.

Mens den nye undersøgelse viser, at de svage elever bliver endnu svagere, i en klasse med også stærke elever, drager de stærke elever nytte af at gå i klasse med mindre stærke elever.

»Det er den hovedtendens, vores undersøgelse kan sige noget om. Så den stiller nogle spørgsmål, for vi ved ikke, hvorfor det er sådan. Derfor kalder undersøgelsen på, at vi gør os umage for at komme til at vide noget mere om det her,« siger Henrik Christoffersen.

I 2012 indgik en forligskreds bestående af den daværende SRSF-regering samt Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative en politisk aftale, som gjorde mangfoldighed og inklusion til en målsætning for folkeskolen. Henrik Christoffersen mener ikke, det er vejen at gå, hvis politikerne vil styrke de svage elever.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.