Stadig ingen spor efter forsvundne bomber

Politiet har afhørt to personer i forbindelse med bombetyveriet på Lolland. Det har dog ikke givet et afgørende gennembrud i sagen.

Størstedelen af det kraftige fyrværkeri, der natten til lørdag blev stjålet fra en fabrik på Lolland, er stadig ikke blevet fundet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har søndag afhørt to personer, der har tilknytning til den landejendom i Søllested, hvor nogle af de stjålne luftbomber blev opdaget lørdag aften, men afhøringerne har ikke skabt et afgørende gennembrug i efterforskningen af tyveriet.

- To personer, som har tilknytning til ejendommen, har været anholdt og afhørt i dag. De er løsladt igen, og de har ikke bragt sagen nærmere en opklaring. Til gengæld har vi et par andre personer i kikkerten, som vi skal have talt med. Dem har vi ikke kunnet træffe endnu, fortæller vagtchef Henrik Karlsen til tv2.dk.

Politiet frygter, at de kraftige bomber, der indeholder op til 1.100 gram krudt, vil gøre alvorlig skade på personer, der forsøger at affyre dem. Bomberne er beregnet til professionel brug og antændes elektronisk. Tænder man en luftbombe med en lighter, vil den eksplodere i løbet af få sekunder og udrette alvorlig skade på personer inden for en større radius.

- Vi er naturligvis meget interesserede i at få fat i resten af bomberne. Man skal huske på, at de er livsfarlige, siger vagtchef Henrik Karlsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.