Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stadig flere danskere overlever kampen mod kræft

Der er fremgang i antallet, der overlever kræft, et og fem år efter diagnosen er blevet stillet.

Flere og flere danskere overlever kampen mod kræft.

Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Overlevelse efter kræft opgøres ved at se på, om den pågældende person stadig lever et og fem år efter kræftdiagnosen.

Den årlige opgørelse viser, at der er fremgang i andelen af overlevende på begge parametre i perioden 2013-2015.

Det fortsætter en tendens, der er set siden slutningen af 1990'erne.

I 2013-2015 var femårsoverlevelsen på 60 procent for mænd og 64 procent for kvinder.

Det er en stigning i forhold til perioden 2010-2012 på et procentpoint for mænd og to procentpoint for kvinder.

Kigger man på etårsoverlevelsen for patienter, der fik konstateret kræft mellem 2013 og 2015, var overlevelsen for næsten alle kræftformer på 79 procent for mænd og 81 procent for kvinder. Det gælder dog ikke for andre former for hudkræft end modermærkekræft.

Det er ligesom med femårsoverlevelsen en stigning på henholdsvis et og to procentpoint for mænd og kvinder i forhold til perioden 2010-2012.

For sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ændrer de gode tendenser ikke på, at der fortsat er plads til forbedringer.

- Det er vores klare målsætninger, at overlevelsen i Danmark i 2025 er på niveau med den bedste af vores nordiske naboer, siger hun i en skriftlig kommentar.

- De nye tal viser, at vi er på rette vej.

Regeringen har senest investeret i kræftområdet med Kræftplan IV.

Planen medfører penge til et nyt kræftapparatur, bedre kræftkirurgi og indførelsen af den patientansvarlige læge. Lægens formål er at sikre større sammenhæng og tryghed i behandlingen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.