Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Står du uden for arbejdsmarkedet? – så tag til Nordjylland

I Midt- og Nordjylland er de små og mellemstore virksomheder markant bedre til at tage socialt ansvar og ansætte personer i støttet beskæftigelse, viser en ny rapport. Analysechef sender en opfordring til sjællandske politikere og virksomhedsejere.

THOMAS NELDAHL, SOM HAR ET MINDRE HANDICAP, HAR ET FLEKSJOB HOS ALBERT OG CO.
THOMAS NELDAHL, SOM HAR ET MINDRE HANDICAP, HAR ET FLEKSJOB HOS ALBERT OG CO.

Fleksjobbere, personer i løntilskud og andre udsatte har de bedste betingelser for at få en fod ind på arbejdsmarkedet, hvis de bor i Region Midt eller Nordjylland. Her er de små og mellemstore virksomheder nemlig markant bedre til at tage socialt ansvar og ansætte personer i støttet beskæftigelse, viser en analyse foretaget af analysevirksomheden Den Sociale Kapitalfond.

»Selv når vi tager højde for sammensætning af virksomheder og borgere i de forskellige kommuner, er en række nord- og midtjyske virksomheder stadig markant bedre,« siger analysechef Kristian Thor Jakobsen, som mener, at virksomhedernes sociale ansvar skyldes kommunale indsatser og en tradition for at tage sig af udsatte i lokalsamfundet.

»De lokale netværk her er meget tættere i modsætning til eksempelvis København ved alle, hvem der kan have det svært i lokalsamfundet, og det gør nok, at man er mere tilbøjelig til at tage hånd om vedkommende,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Analysen har set på andelen af såkaldt »særligt sociale, små og mellemstore virksomheder« i landets kommuner. Små og mellemstore virksomheder karakteriseres ved at have mellem 10 og 249 medarbejdere, og de får stemplet »særligt social«, hvis antallet af ansatte i støttet beskæftigelse er på mindst fem eller udgør minimum 10 procent af den samlede medarbejderstab.

Flere end hver femte virksomhed i Jammerbugt, Odder, Lolland og Hjørring Kommune tog i 2014 særligt socialt ansvar, viser analysen. På listen over de ti kommuner, hvor andelen af særligt sociale virksomheder er højest, findes derimod kun én kommune uden for Jylland – nemlig Lolland Kommune. Derfor mener Kristian Thor Jakobsen også, at kortlægningen bør være en øjenåbner for virksomhedsejere såvel som politikere øst for Storebælt.

»De øvrige kommuner på blandt andet Sjælland bør stille sig selv spørgsmålet om; hvad kan vi lære af de kommuner i Midt- og Nordjylland, som har formået at få virksomheder til at tage et socialt ansvar? Her er der et klart potentiale i at få løftet antallet af virksomheder, der tager socialt ansvar og dermed få et mere åbent arbejdsmarked,« siger han.

Analysen viser desuden, at det særligt er virksomheder med færre end 50 ansatte i brancher inden for handel og industri, der vælger at ansætte personer i støttet beskæftigelse. Samtidigt konkluderes det, at det ikke er en økonomisk ulempe for virksomhederne at have fleksjobbere ansat. Faktisk klarer de særligt sociale, små og mellemstore virksomheder sig på samme niveau som tilsvarende virksomheder helt uden social profil.

Virksomheder er interesseret i fleksjobbere i ganske få timer

Jammerbugten Kommune er den kommune, der udmærker sig mest positivt. Her betegnes knap en fjerdedel af de små og mellemstore virksomheder som særligt social, og fra kommunens side har man da også foretaget en målrettet aktiveringsindsats, fortæller arbejdsmarkedschef Jannie Knudsen.

»Vi har 15 arbejdsmarkedskonsulenter, som primært bruger deres tid på landevejene og taler med virksomhedsejerne om, hvad der skal til, at de ansætter en fleksjobber. Der bliver særligt gjort meget ud af at informerer de helt små virksomhederne om mulighederne for eksempelvis at ansætte en fleksjobber til at lave bogføring ganske få timer om ugen. Ofte har de slet ikke tænkt den tanke,« siger hun.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) pointerer, at analysen er baseret på tal fra 2014, og dermed ikke har effekten af den fleksjobreform, som trådte i krat i 2013 med.

»Den tidligere regerings reform af førtidspensions- og fleksjobområdet var under opstart i 2013. Ser man på første halvår af 2013 arbejdede 1.900 personer i små fleksjob, i samme periode i 2016 var tallet 19.000. Også kontanthjælpsreformen trådte først i kraft i 2014. Jeg mener derfor, at man skal være varsom med at konkludere for meget på baggrund af opgørelsen fra Den Sociale Kapitalfond. Når det er sagt, er det oplagt, at kommunerne lærer af hinandens erfaringer,« siger han.

Særligt sociale virksomheder havde i 2013 omkring 5.500 personer ansat i støttet beskæftigelse, hvilket var en stigning på mere end 1.000 personer fra 2012, men stadig under niveauet på godt 6.000 fra 2008.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.