Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Står de unge over for et arbejdsliv uden sikkerhedsnet?

Ustabile og korte ansættelser kommer til at fylde mere i arbejdslivet. Udviklingen er mere udbredt i udlandet, men vinder også indpas i Danmark. Det kan især skabe udfordringer for de unge, fortæller forskere.

Efterspørgslen efter fleksibelt deltidsarbejde er stigende i Danmark. Foto: Iris
Efterspørgslen efter fleksibelt deltidsarbejde er stigende i Danmark. Foto: Iris

Det er et anderledes arbejdsmarked, de unge kan forvente at møde i fremtiden. De skal især vænne sig til, at det vil være fleksibelt, men også mere ustabilt. Det mener Janne Gleerup, der er lektor ved Roskilde Universitet og forsker i arbejdsliv.

»Vi kan se, at arbejdsmarkedet vil blive mere usikkert. De unge, der skal ud på arbejdsmarkedet i fremtiden, vil møde langt flere midlertidige og løse ansættelser. De skal kunne rumme at have en usikker indkomst og dårligere arbejdsbetingelser, end vi har været vant til,« siger hun.

Af den grund inviterede Center for Ungdomsforskning onsdag til konference om unge og fremtidens arbejdsmarked under overskriften »Unge uden sikkerhedsnet«. Ud over Janne Gleerup var en af talerne den britiske økonomiprofessor Guy Standing, som er ekspert i fremtidens usikre og globale arbejdsmarked.

Guy Standing beskriver, hvordan et mere løsrevet arbejdsliv med mange vikarjob og korte projektansættelser vil dominere det globale arbejdsmarked mere. Han er forfatter til to bøger om det, han selv kalder »prekariatet«. En klasse, som er i en særligt usikker situation på arbejdsmarkedet. Som altid leder efter nyt job, og som kan inddeles i tre grupper: De lavtuddannede, immigranter og de unge.

Danmark er mere stabilt

Hvor Guy Standing kigger på arbejdsmarkedet i en global forstand, ser arbejdslivsforsker Janne Gleerup på prekariseringen i Danmark. Og selv om det usikre og flygtige arbejdsmarked ikke i lige så høj grad har vundet indpas herhjemme som i udlandet, er det alligevel noget, vi ser mere.

»I Danmark har vi stadig et stabilt og velorganiseret arbejdsmarked med et relativt velfungerende sikkerhedsnet. Den danske velfærdsmodel beskytter os, hvis man sammenligner internationalt. Men det betyder ikke, at det ikke kommer. Det kommer bare med forsinkelse. Vi kan allerede se nogle tegn på det. Vikarbureauer er i eksplosiv vækst i Danmark. Det tyder på, at arbejdsmarkedets klassiske indretninger med faste fuldtidsstillinger er udfordret,« siger Janne Gleerup.

På sådan et arbejdsmarked er særligt de unge i farezonen.

»Mange unge er vant til, at der er lidt dårligere vilkår. Hvis man kigger på deres fritidsjob, er de desværre allerede socialiseret til at finde sig i dårlige forhold. Det kan selvfølgelig gøre det lettere for dem at træde ind på et mere usikkert arbejdsmarked. Men det betyder også, at muligheden for kollektiv modstand og overskud til at sige fra bliver ringere, når man ikke har erfaringer fra det bedre,« fortæller Janne Gleerup.

Det bakker lektor ved Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet Mette Lykke Nielsen op. I et forskningsprojekt har hun undersøgt unges oplevelser af deres arbejdsliv. Og de unge kender allerede til det. I deres ungdoms- og fritidsjob er de ofte ansat i korte perioder og har fleksible arbejdstider for at passe uddannelsen ved siden af. De er også ansat under usikre forhold, hvor de ikke oplever tryghed, hvor lønnen ofte er lav, og hvor de måske yder lidt mere, end de burde, fordi de ikke kender reglerne – og er bange for at blive fyret, viser projektet.

»Overraskende mange af de unge fortæller, at de gør nogle ting, som de ellers ikke ville, fordi de ikke oplever, at de har en tryghed i ansættelsen. De siger ikke fra, hvis de får en arbejdsopgave, som de ved er for belastende for dem,« fortæller hun.

Fuldtid er ikke lig med voksenlivet

Efterspørgslen efter fleksibelt deltidsarbejde er stigende i Danmark. Det er ikke kun blandt unge, men ifølge Mette Lykke Nielsen er unge ofte den gruppe, som kan levere det, og som faktisk altid har gjort det. Hun mener, at den unge generation på godt og ondt bliver skolet til fremtidens mere flygtige arbejdsmarked gennem det arbejde, de har som unge. Samfundet har en forpligtelse til at tage sig af grupper, som ikke har tryghed i deres arbejde, og dér er de unge vigtige, siger hun.

»Tidligere var det sådan, at ungdomslivet sluttede, når det første faste fuldtidsjob var i hus. For mange vil de ansættelsesvilkår, de har været vant til i ungdomslivet, fortsætte langt ind i voksenlivet,« siger Mette Lykke Nielsen.

Spørger man Janne Gleerup, vil det for nogle umiddelbart være positivt, at arbejdsmarkedet bliver mere fleksibelt. Det giver i nogle tilfælde mulighed for at organisere sin egen tid. Men det er en ulempe, hvis man gerne vil planlægge langsigtet.

»Det er svært at skulle planlægge at få børn eller købe et hus, når man ikke ved, om man har en stilling om tre måneder,« siger hun.

Som hun ser det, skal de unge selv være mere opmærksomme på, hvordan de får viden om deres rettigheder. Faglige organisationer skal klæde de unge på til at stille krav og håndtere de ændrede vilkår, og undervisere skal vejlede studerende i at være mere refleksive i forhold til deres faglige fokus, så de unge kan holde fast i deres faglighed, selv om arbejdslivet bliver mere omskifteligt.

»De unge er på godt og ondt nødt til at arbejde med ikke kun at se sig selv med én faglig identitet. I stedet må de unge arbejde bredere med, hvad de kan, så de ikke er så lette at vælte,« siger Janne Gleerup.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.