Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spiser du for meget? Så tag en kold tyrker i en uge

Spiser du lidt for meget til hovedmåltiderne, kan en uge med mindre mad hjælpe på en hurtigere mæthedsfornemmelse, fortæller en klinisk diætist.

Selv om det kan være fristende at spise en hel pizza, bør du måske overveje kun at spise halvdelen næste gang. Free/Colourbox
Selv om det kan være fristende at spise en hel pizza, bør du måske overveje kun at spise halvdelen næste gang. Free/Colourbox

Vi kender det sikkert alle sammen - mors eller kærestens mad smager simpelthen så godt, at vi ikke kan holde os fra den ekstra portion.

Men det burde vi måske gøre, da kroppen og badevægten ikke har godt af overspisning i længden.

Der er dog stor forskel på at lide af sygdommen overspisning og det at spise lidt for meget af mors gode mad. Ifølge Sundhedsstyrelsen er tvangsoverspisning nemlig en psykisk lidelse, som to-tre procent af den voksne befolkning lider af.

Og lider du af sygdommen, bør du ifølge Sundhedsstyrelsen søge behandling.

Men er du generelt bare glad for mad, er det alligevel et vigtigt sted at sætte ind, hvis du gerne vil tabe dig. Det fortæller Anne Louise Knudsen, der er klinisk diætist ved Diætpiloten.

»Det er ret vigtigt, at man lærer at skelne mellem reel sult - altså det vi kalder fysiologisk sult - eller følelsesmæssig sult,« siger hun.

Hvor den fysiologiske sult kommer til udtryk ved at maven knurrer, kommer den følelsesmæssige sult, hvis du er træt, ked af det eller endda tørstig.

Derfor bør du mærke efter, om du trøstespiser, eller om du rent faktisk er sulten. Men husk også at tænke på, hvor meget du har drukket i løbet af dagen, før du går i køleskabet.

Rent fysiologisk tager ens mavesæk også skade, hvis du spiser for meget. Mavesækken vænner sig nemlig til dit madforbrug og udvider sig for at få plads til mængden af mad.

Ifølge Anne Louise Knudsen kan en simpel løsning rette op på dette problem.

»Hvis du skal få din mavesæk til at blive mindre efter en periode med alt for meget mad, er det eneste rigtige at gøre at tage en kold tyrker i en uges tid. Mavesækken er nemlig en muskel, der kan trække sig sammen i løbet af kort tid,« siger Anne Louise Knudsen.

Hendes råd er derfor, at du i en uge kun spiser to tredjedele af, hvad du normalt ville gøre, og hurtigt vil du kunne mærke en hurtigere mæthedsfornemmelse.

Mange føler naturligvis sult de første par dage, men det bliver man simpelthen nødt til at ignorere, siger Anne Louise Knudsen.

Når vi sidder ved middagsbordet, spiser alt for mange af os for hurtigt, og det er et problem i forhold til mæthedsfornemmelsen.

»Du skal stoppe med at spise, når du ikke er sulten mere, frem for når du først er mæt. Der er nemlig forskel på de to ting, og der vil typisk gå 15-20 minutter, fra vi er begyndt på at spise, til vi begynder at registrere mæthed,« siger Anne Louise Knudsen.

Hun foreslår derfor, at du venter 15-20 minutter med at tage anden portion, så du kan nå at mærke mætheden i kroppen. Anden portion er nemlig oftest bare for sjov.

Spiser du meget til hovedmåltiderne, er små, sunde mellemmåltider også et godt råd. Ifølge Anne Louise Knudsen kan det nemlig afhjælpe, at du spiser den samme mænge, som du normalt gør.

Alligevel skal du stadig huske at opfylde de ovennævnte råd, når du spiser morgenmad, frokost og aftensmad.

/ritzau fokus/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.