Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spiontjeneste om ulovlige søgninger: Der er tale om fejl

Det er noget, vi tager alvorligt, siger chef i Forsvarets Efterretningstjeneste om ulovlige søgninger.

Portræt af Lars Findsen, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.
Portræt af Lars Findsen, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Det er ikke bevidst, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har lavet ulovlige elektroniske søgninger på personer hjemmehørende i Danmark.

Sådan siger Lars Findsen, chef for FE, efter at en årsrapport fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) er blev offentliggjort fredag.

»Der er tale om fejltagelser. Der er ikke tale om, at vi bevidst søger på danske statsborgere i situationer, hvor der skulle være en retskendelse,« siger Lars Findsen og tilføjer:

»Vi bruger tilsynsresultatet til at lære, hvordan vi generelt tilrettelægger uddannelse af vores medarbejdere, så vi hele tiden bliver stadig skarpere og mere nøjagtige. Så det er selvfølgelig noget, som vi tager meget alvorligt.«

Tilsynet har foretaget stikprøvekontroller af spiontjenesten. I årsrapporten fremgår det, at 12 procent af tjenestens elektroniske søgninger på personer hjemmehørende i Danmark i 2016 var ulovlige.

De ulovlige søgninger er blevet gennemgået, og ifølge Lars Findsen er der ikke noget mønster i fejlene. Han forklarer, at der kan være flere årsager til, at det sker.

»Et eksempel kan være, at en målperson på terrorområdet har skiftet telefonnummer eller IP-adresse, og dermed kommer vi til at søge på en forkert IP-adresse eller et forkert telefonnummer,« siger FE-chefen.

De ulovlige søgninger er ifølge tilsynet foretaget, uden at der er indhentet retskendelser, hvilket er et krav i FE-loven.

Mere præcist skriver tilsynet, at "løbende stikprøvekontroller vedrørende FE's søgning i rådata" viste, at der var blevet foretaget søgninger i strid med lovgivningen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.