Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spejderleder misbrugte børn på spejderlejre

Advokat er ikke tilfreds med fængselsdom i sag om krænkede børn. »Min klient ønskede behandling,« lyder det.

En 35-årig mand har torsdag fået en fængselsdom efter at have krænket flere mindreårige drenge. Selv ønskede han en behandlingsdom.
En 35-årig mand har torsdag fået en fængselsdom efter at have krænket flere mindreårige drenge. Selv ønskede han en behandlingsdom.

En 35-årig mand får et år og tre måneders ubetinget fængsel efter at have krænket en flok små drenge, som han var spejderleder for.

Manden er dømt for blufærdighedskrænkelse og anden kønslig omgang end samleje med 10 drenge i alderen 5 til 12 år. Det oplyser hans forsvarer, Jan Aarup.

Men hverken manden eller hans forsvarer er tilfredse med dommen, der faldt ved Retten i Hillerød torsdag.

»Jeg synes, det var meget ærgerligt. Min klient havde et inderligt ønske om at modtage en behandlingsdom i stedet for, og det var uanset, om det skulle tage flere år,« siger Jan Aarup.

Ifølge forsvareren er retspraksis, at man ofte bliver løsladt efter 10 måneder, når man får tildelt 15 måneders ubetinget fængsel, som hans klient gør.

»Da han (den 35-årige red.) har siddet varetægtsfængslet i otte måneder, så bliver han jo nærmest løsladt om to måneder. Det, synes jeg, er uheldigt,« siger Jan Aarup.

Ifølge Ekstra Bladet gik der tre år, før en flok drenge fortalte om de seksuelle overgreb, som deres spejderleder udsatte dem for.

Men i oktober sidste år fortalte en dreng ifølge avisen sine forældre, hvad der var foregået. Derefter rullede sagen, og flere drenge stod frem og fortale om deres oplevelser.

Efter at politiet havde talt med drengene, blev den 35-årige anholdt. På hans mobiltelefon blev der fundet nøgenfotos af seks af drengene.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.