Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spædbarn og onkel mister livet i sammenstød med lastbil

To blev dræbt i frontal kollision med lastbil. Vidner var så chokerede, at de ikke selv kunne køre fra stedet.

En mand og et spædbarn mistede livet, da de i en personbil kørte frontalt ind i en lastbil nord for Viborg. Arkivfoto. Free/Colourbox.dk
En mand og et spædbarn mistede livet, da de i en personbil kørte frontalt ind i en lastbil nord for Viborg. Arkivfoto. Free/Colourbox.dk

Holstebro. En 31-årig mand og et spædbarn har torsdag eftermiddag mistet livet ved en trafikulykke nord for Viborg. Manden var onkel til det knap otte uger gamle barn, som sad på bagsædet.

Barnets 21-årige mor, der er den dræbte mands søster, kørte bilen. Hun blev alvorligt kvæstet i ulykken og fløjet i helikopter til Aarhus. Hendes tilstand er fredag morgen stabil, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Spædbarnets køn er ikke oplyst.

De tre familiemedlemmer kommer alle fra Vestjylland, oplyste vagtchef Simon Selkjær fra Midt- og Vestjyllands Politi natten til fredag.

Ulykken skete på Løgstørvej ved Ulbjerg.

- Lastbilen er på vej mod nord, da en modkørende personbil af ukendte årsager pludselig kommer over i den forkerte kørebane og kører frontalt ind i lastbilen, fortalte vagtchef Gert Høeg torsdag aften.

To personer, der havde overværet ulykken, var så chokerede, at de ikke selv kunne køre fra stedet. På grund af vidnernes tilstand var det svært for politiet at få klarhed over, hvad der forårsagede dødsulykken, fortalte Gert Høeg tidligere.

Men vagtchef Simon Selkjær bekræfter antagelsen om, at personbilen var ved at foretage en overhaling, da den ramte lastbilen.

Lastbilchaufføren kom ikke fysisk til skade ved ulykken, men han var ifølge politiet meget chokeret.

Som altid ved alvorlige trafikulykker blev en bilinspektør tilkaldt for at undersøge både de involverede køretøjer og ulykkesstedet for at finde frem til, hvordan ulykken kunne ske.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.