Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sort på hvidt: Støj og uro giver dårlige skoleresultater

Selv om danske elever klarer sig bedre end gennemsnittet, har andre lande forbedret sig mere end os og overhalet os på de internationale ranglister. Især i naturfag/teknologi er vi røget ned ad listen. Støj, uro og elever, der afbryder og forstyrrer, er et stadigt stigende problem i danske folkeskoler, og det går ud over indlæringen, viser TIMMS-undersøgelsen 2015.

Det er ingen selvfølge, at elever sidder pænt og venter på deres tur med fingeren oppe. Tre ud af ti lærere danske oplever at blive meget forstyrret af urolige elever, der afbryder undervisningen, viser stor international undersøgelse.
Det er ingen selvfølge, at elever sidder pænt og venter på deres tur med fingeren oppe. Tre ud af ti lærere danske oplever at blive meget forstyrret af urolige elever, der afbryder undervisningen, viser stor international undersøgelse.

Knap ni ud af ti danske lærere bliver forstyrret af urolige elever, og ifølge en ny stor international undersøgelse, som bliver offentliggjort tirsdag formiddag, giver støj og uro klart dårligere skoleresultater.
Det viser den såkaldte TIMMS-undersøgelse af 4. klasses præstationer i matematik og natur/teknologi i 49 lande.

Den dårlige nyhed er, at de urolige elever forstyrrer deres lærere klart mere nu end ved den forrige TIMMS-undersøgelse i 2011. 29 procent af lærerne svarer i 2015, at de bliver »meget« forstyrret af elever, der afbryder undervisningen, mens det tilsvarende kun var 13 procent af lærerne i 2011.

»Støj er et forhold, der influerer negativt på det faglige niveau. Der bør ske noget. I mine øjne ryger bolden frem og tilbage mellem lærerne og forældrene. Det er et problem, de skal løse i fællesskab,« siger professor Peter Allerup fra DPU på Aarhus Universitet, som står for den danske del af undersøgelsen.

Forskellen mellem elevernes præstationer er 33 points, alt efter om deres lærer har svaret, at han eller hun bliver »meget begrænset« af forstyrrende elever, eller læreren har svaret, at han/hun »slet ikke« bliver begrænset af forstyrrende elever.
”Hvis vi ser på forskellen mellem landene er 30 points meget,” siger Peter Allerup, der hæfter sig ved, at lærere på privatskoler forstyrres klart mindre end lærere på folkeskoler.
»Mængden af forstyrrende elever i de private skoler er ikke så stor, og det hænger jo sammen med, at man i de private skoler kan smide eleverne ud, hvis de er alt for forstyrrende. Der har i en periode været tvungen inklusion i de danske folkeskoler, og det kan godt give mere uro og problemer med forstyrrende elever,« siger Peter Allerup.

Ni lande har overhalet os

Danske elever præsterer signifikant bedre i både matematik og natur/teknologi end den internationale referencescore i TIMMS på 500. I matematik er de danske elevers gennemsnitsscore 539 og i natur/teknologi er den 527, hvilket er på niveau med den forrige undersøgelse i 2011.
Men andre lande har overhalet os, og derfor er de danske elever røget et lille nøk nedad ranglisten i matematik siden 2011, mens der i natur/teknologi er tale om et noget mere drastisk fald. I matematik var otte lande signifikant bedre end Danmark i 2011, mens der er tale om ti lande i 2015-undersøgelsen. I naturfag var der ligeledes otte bedre lande, der var signifikant bedre end Danmark i 2011, men i 2015 er hele 17 lande bedre end Danmark.

»Når vi skrider lidt i rangfølgen, er det, fordi andre lande har overhalet os,« forklarer Peter Allerup.
Han mener, at de senere års uro og turbulens i folkeskolen kan være årsag til, at vi ikke er gået frem denne gang og er blevet overhalet af flere andre lande. Fra 2007 til 2011 gik de danske elever klart frem i TIMMS, og der var tale om endnu mere markante forbedringer, svarende til et helt klassetrin, hvis man sammenlignede 2011-undersøgelsen med de tilsvarende undersøgelser fra midten af 1990érne. En så markant fremgang kan 2015-undersøgelsen altså ikke leve op til.

»Vi kan glæde os over, at vi har 4 klasses elever, der er dygtigere end gennemsnittet, og at de skrammer, skolesystemet er blevet udsat for med lockout og indgreb i lærernes overenskomst, ikke har afstedkommet en direkte nedgang i resultaterne. Men måske kan turbulensen være forklaringen på, at fremgangen ikke er fortsat i samme takt i denne undersøgelse, som vi tidligere har set,« siger Peter Allerup.

Dataindsamlingen fandt sted i foråret 2015 samtidig med, at folkeskolereformen var ved at blive implementeret. Peter Allerup mener, at TIMMS-undersøgelserne fremover kan anvendes til at måle, om skolereformen har forbedret elevernes faglige niveau med 2015-undersøgelsen som udgangspunkt.

Danmark deltager i TIMSS 2015 med ca. 3700 elever fra 4. klassetrin fordelt repræsentativt på 193 skoler landet over. TIMMS er en forkortelse af Trends in International Mathematics and Science Study.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.