Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sommervejret venter sidst i maj

Temperaturerne i maj går op og ned, men mod slutningen af måneden nærmer sommervejret sig. DMIs prognose spår 18 til 23 grader.

Arkivfoto: Marie Hald
Arkivfoto: Marie Hald

Der er endnu langt mellem shortsene og de korte kjoler, men majvejret byder på temperaturer, der særligt i slutningen af måneden indbyder til at slikke sol og tænde op i grillen.

Begyndelsen af maj bliver en kølig affære, men energi- og erhvervsmeteorolog Sten Hermansen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) fortæller, at et vejrskifte er på vej.

»For dem af os, der synes, at det er en smule køligt lige nu, er der heldigvis lidt lunere luft i udsigt. Der sker et vejrskifte i midten af næste uge, når der trækker et frontsystem op over Danmark fra syd. Så får vi gode solchancer og temperaturer på mellem 14 og 18 grader,« siger Sten Hermansen.

Meteorologen må dog skuffe de danskere, som havde set frem til at nyde en forlænget weekend hen over Kristi Himmelfartsdag i godt vejr.

»Den flotte og lune indledning på maj bliver midt i uge 20 afløst af faldende temperaturer, som kan nå ned på 10 grader, og risiko for byger,« siger Sten Hermansen.

Bedst som vi river os juni nærmere i kalenderen, blæser en varm sydvestenvind dog ind over landet, og så kan den nært forestående sommer også mærkes i vejret.

»Mod slutningen af maj bliver temperaturerne overbevisende lune, og det er ikke umuligt, at de kan snige sig op på mellem 18 og 23 grader,« siger Sten Hermansen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.