Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Som man spørger sine børn, får man svar

Børnene har det lidt ligesom sportsstjerner: De ved at være en anelse døde i masken over at skulle forholde sig til de samme spørgsmål som dagen før.

På en normal hverdag er andre mennesker mere sammen med mine børn, end jeg selv er. Pædagogerne i børnehaven, lærerne på skolen og de frivillige undervisere på musikskolen og i gymnastikforeningen. Sådan har vi nu engang indrettet vores snørklede arbejdsfordeling i den store myretue, som vi drøner rundt i hver eneste dag. Set i det lys er jeg ganske taknemmelig for, at der findes så mange engagerede og kyndige mennesker, der hjælper mine børn i den rigtige retning, når jeg ikke selv er der. Men det betyder også, at mit behov for at kende detaljerne i mine børns liv er stort, når vi samles rundt om spisebordet om aftenen. Og så sidder jeg der med børn, som bare siger: »Det har været fint.« Og. »Ikke så meget.«

Her kan jeg så fiske efter de brikker, jeg skal bruge for at lægge puslespillet »Mit barns dag i dag«. Der står godt nok 1.000 brikker på låget til æsken, men jeg har fået tre brikker, og så er det svært at danne sig et samlet billede. Så prøver jeg måske igen: »Ah ... der må da være sket et eller andet?« Men i bedste fald får man bare samme svar på krogen en gang til: »Det har været fint.« Og så hænger jeg der med min uforløste nysgerrighed og er nærmest mere i tvivl, om hvordan dagen har været, end før jeg spurgte.

Det er sjovt. For når jeg skal tale i telefon, når vi er ude at spise, når vi er til dåb i kirken, og når der kun er plads i stillekupeen, taler de ellers både højt, klart og utroligt tydeligt. Men når den store viser står på 12 og den lille viser klikker hen på sekstallet, sænker roen sig over tropperne. En del af forklaringen er nok, at der bliver skovlet føde indenbords, men de kan nu ellers også godt både tale og have mad i munden. Nej, den primære årsag til de kortfattede svar er de trivielle spørgsmål, som vi som voksne har tendens til at sende i børnenes retning: »Hvordan var det i skolen i dag?« Og hvis det går hedt for sig: »Hvad har du lavet i børnehaven i dag?«

Det kan være, at de kom med det gode svar på spørgsmålene, første gang de blev stillet, men her på dag 1.353, er de ved at være en anelse døde i masken over at skulle forholde sig til de samme spørgsmål som dagen før. Og dagen før dagen. På den måde har børnene det lidt ligesom sportsstjerner. Tænk bare på det famøse pressemøde tennisspilleren Caroline Wozniacki holdt for et par år siden, efter hun var blevet beskyldt for at svare kedeligt på journalisternes spørgsmål. Her lavede hun et underholdende stunt, hvor hun interviewede sig selv med alle de dødssyge standardspørgsmål, som journalisterne plejede at stille hende. Pointen var, at hvis medierne ville have bedre svar, skulle de stille bedre spørgsmål.

Så det daglige benspænd har jeg givet mig selv, og det bør være relativt lige til højrebenet for en journalist. Men uden at gå helt Martin Krasnik på dem, stiller jeg nu spørgsmål som: »Hvornår har du grinet allermest i dag?« »Hvad kan du i dag, som du ikke kunne i går?« eller »Hvad har du hjulpet en anden med i dag?« Så duer svarene fra hylde ét ikke længere, og børnene bliver nødt til at lede efter svar andre steder på lageret. Det giver en vedkommende dialog med mine børn, og jeg får et nuanceret og detaljeret indblik i mine børns hverdag. Lur mig om ikke det samme ikke gør sig gældende i samtaler med partneren, til MUS-samtalen og samtalerne over hækken?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.