Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Solstråler sender den værste tørke i 10 år over Danmark

Små regnbyger over weekenden kommer til at lindre tørken en smule, men varmen fortsætter, siger DMI.

På landsplan er tørkeindekset over 9, oplyser DMI. Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
På landsplan er tørkeindekset over 9, oplyser DMI. Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix

Det varme vejr har stadig fat i landet. Fredag lyder meldingen, at Danmark er blevet ramt af den værste tørke i 10 år.

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

På landsplan er tørkeindekset fredag oppe på 9, mens det røde 10-tal popper op forskellige steder lokalt.

10 er det højeste tal på skalaen. Det betyder, at der slet ikke er mere vand tilbage i det såkaldte jordvandsmagasin, som planterne trækker fugt fra.

De mange soltimer og tørken har konsekvenser flere steder, fortæller Dan Nilsvall, der er vagtchef hos DMI.

»Vi har afbrændingsforbud rundt omkring i hele landet. Der er også kommuner, der har indført vandingsforbud. Tørken har også givet problemer for landbruget og afgrøderne på markerne.«

De områder, der ikke længere har vand i jordvandsmagasinerne er blandt andet Bornholm, københavnsområdet og store dele af Vestsjælland.

Men det tyder på, at de varme solstråler bliver skiftet ud med mindre byger for en stund i løbet af weekenden, påpeger Nilsvall.

Lørdag forventes enkelte lokale regnbyger i Jylland - særligt i den vestlige del.

»Og søndag ser det ud til, at der kommer regn i hele landet, men den når først den østlige del til eftermiddag og aften. Situationen bliver lindret en smule. Men i den kommende uge fortsætter denne her tørre vejrtype, og desværre er der ikke nogen regn i sigte,« siger vagtchefen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.