Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Solrig start på ugen afløses af gråvejr og sporadiske byger

Solen får frit spil store dele af mandag og tirsdag, men fra onsdag bliver det mere lunt, gråt og vådt.

Den kommende uge byder på både sol, frost, sne og regn, oplyser DMI. Free/Www.colourbox.com/arkiv
Den kommende uge byder på både sol, frost, sne og regn, oplyser DMI. Free/Www.colourbox.com/arkiv

Det starter koldt og klart, men slutter lunt, gråt og vådt.

Sådan lyder opsummeringen af ugens vejr fra Anja Bodholdt, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

- Det vil stadig være temmelig koldt mandag morgen, hvor der nogle steder kan være ti graders frost. Samtidig bliver det en flot og klart start på dagen med masser af sol til hele landet, siger hun tidligt mandag morgen.

I løbet af mandag vil der trække flere skyer ind over landet fra den vestlige del af Jylland.

Sammen med lunere temperaturer kan det medføre småregn i eftermiddagstimerne flere steder i landet.

Ud på aftenen driver et lavtryk ned mod landet fra Sydnorge. Det kan bringe slud og snebyger med sig til Sjælland og Bornholm.

- På bagsiden af den front vil det igen klare op, og det betyder, at når man står op tirsdag, så bliver det igen til masser af sol i hele landet, siger Anja Bodholdt.

Temperaturerne vil ligge lige under frysepunktet natten til tirsdag.

Når tirsdag er overstået, vil kviksølvet i termometeret tage et lille hop til mellem to og syv graders varme. Varmest bliver det i Jylland.

- Med de stigende temperaturer får vi også flere skyer, og det bliver generelt en grå onsdag, og der vil også komme noget regn indimellem, siger Anja Bodholdt.

Hun tilføjer, at resten af ugen - ligesom onsdag - vil blive ustadig med masser af skyer og sporadiske regnbyger.

- Onsdag, torsdag og fredag ligner hinanden. Det er vel typisk dansk martsvejr med udbredt nattefrost, der bliver afløst af pludselig lunere temperaturer, siger Anja Bodholdt.

Vinden vil hele ugen ligge mellem let og frisk fra skiftende retninger.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.