Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Solhungrende unge sprøjter sig med ulovlig albinomedicin for at blive brune

Patrick Zola er en af de danskere, der har sprøjtet sig selv med det ulovlige lægemiddel melanotan for at opnå en solbrun kulør – med alvorlige bivirkninger til følge. I øjeblikket efterforsker politiet en større sag om illegal produktion og salg af de såkaldte »solkure«.

31-årige Patrick Zola er en af de danskere, der har behandlet sig selv med det ulovlige lægemiddel melanotan for at blive mere solbrun. Han sprøjter sig ikke længere med medicinen, men han oplever fortsat bivirkninger i form at pigmentforandringer på arme og hals.
31-årige Patrick Zola er en af de danskere, der har behandlet sig selv med det ulovlige lægemiddel melanotan for at blive mere solbrun. Han sprøjter sig ikke længere med medicinen, men han oplever fortsat bivirkninger i form at pigmentforandringer på arme og hals.

På Patrick Zola højre arm, skulder og et stykke op ad halsen er huden begyndt at opføre sig mærkeligt. I områder på størrelse med en lillefingernegl er pigmentet begyndt at skifte farve. Nogle dage er de dybt mørkebrune. Andre dage helt lyse.

Pigmentforandringerne er kommet efter, Patrick Zola har eksperimenteret med det ulovlige lægemiddel melanotan. Det er også kendt som »solkur« eller »Barbie-pillen« og anvendes for at opnå en mørkere, mere solbrun hud.

»Jeg tænkte, at det var da egentligt dejligt nemt – så slap man for at rende i solarium hele tiden. Men i takt med, at jeg begyndte at få de her synlige bivirkninger, tænkte jeg, at det er sgu ikke det værd,« siger 31-årige Patrick Zola, der til dagligt arbejder som socialpædagog. Han har været på solkur flere gange i sit liv gennem de seneste ti år, men har i dag lagt insulinsprøjte og hætteglas på hylden. Til gengæld er hans bivirkninger tiltagende.

Patrick Zola har oplevet pigmentforandringer på arme og hals efter, han har sprøjtet sig med melanotan. De lillefingerstore områder i huden skifter farve - nogle dage er de nærmest sorte, andre dage helt lyse.
Patrick Zola har oplevet pigmentforandringer på arme og hals efter, han har sprøjtet sig med melanotan. De lillefingerstore områder i huden skifter farve - nogle dage er de nærmest sorte, andre dage helt lyse.

»Jeg giver det lige lidt tid, og hvis det er noget, der fortsætter mange måneder endnu, vil jeg da kontakte min egen læge. Jeg er lidt bekymret for, om kroppen har udviklet et eller andet kronisk, der skal behandles medicinsk eller hvad fanden det er, der sker,« siger han.

Melanotan er oprindeligt udviklet af kræftforskere i slutningen af 1980’erne i et forsøg på at lave kunstig solbrændthed uden lyspåvirkning til personer med manglende pigmentering – blandt andre albinoer – som en præventiv beskyttelse mod hudkræft.
Med stoffet følger dog en række alvorlige bivirkninger såsom svimmelhed, psykiske forstyrrelse og ændret sexlyst, og melanotan er i dag hverken godkendt som lægemiddel i Europa eller USA.

»Bivirkningerne er meget akutte, fordi man får enormt meget aktivt medicinsk stof ind i kroppen – i forhold til almindelig medicinering, er det virkelig krasse sager. Man indgriber i det naturlige signalstofsystem – lidt ligesom ecstasy – og piller derved også ved glæde og sorg i en retning man ikke har nogen idé om,« siger lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet Allan Stensballe, som har undersøgt stoffet, siden det første gang blev opdaget af Nordjyllands Politi i slutningen af 2007.

Ifølge Allan Stensballe er det primært unge og bodybuildere, der køber stoffet på ulovlige hjemmesider eller hos private forhandlere blandt andet på Facebook. Stoffet leveres som frysetørret pulver i små hætteglas, og skal blandes op med steriliseret vand. Det kan også fås som næsespray, men de fleste brugere sprøjter det ind i fedtlaget under maveskindet med en insulinsprøjte.

»Risikoen for at få bivirkninger er yderst høj. Melanotan er et forholdsvis svært molekyle at fremstille, oprense og opbevare. Blandt de prøver, vi har undersøgt, var op mod 10 procent af pulveret ikke rent stof, men derimod nedbrydningsprodukter eller fremmede ukendte stoffer,« fortæller Allan Stensballe.

»Man er bare en tand mere lækker, når man er solbrun«

Da Patrick Zola første gang blev introduceret for melanotan i sit lokale fitnesscenter, var han ikke uvidende om risikoen for at udvikle bivirkninger, men for ham fyldte ønsket om den perfekte krop og behovet for at nå andres accept mere.

»Bland unge mennesker er det bare sådan, at man er en tand mere lækker, når man er solbrun – det er lidt attraktiv, lidt latino – og pigerne synes, man er flot,« siger han og tilføjer

»Det er hverken fordi, jeg har lavt selvværd eller har det dårligt med min omgangskreds, men jeg har altid gerne ville have, at der blev lagt mærke til mig. Det er et selvisk behov, der godt nok er droslet ned med alderen, men det var dét, der drev mig. Og så tænker man nok, at de der bivirkninger er noget, der sker for naboen.«

Ud over pigmentforandringerne oplevede Patrick Zola at få voldsom kvalme i de perioder, hvor han sprøjtede sig med melanotan.

»Omkring ti minutter efter injektionen begynder man at få kvalme – et par gange har jeg endda kastet op – og så bliver man en smule svimmel. For nogle går det over, men for andre bliver kvalmen faktisk ved, så længe man er på kuren,« siger han og tilføjer:

»Man regulerer selv den daglige dosis af melanotan alt efter, hvordan kroppen reagerer – mit indtryk er, at mange øger dosissen så meget som muligt. Man tager det en til to gange om dagen, indtil man når en nuance i huden, som man synes er passende – derfra kan man holde tannen ved lige med en enkelt injektion om ugen.«

Skat beslaglægger hundredvis af hætteglas

Lægemiddelstyrelsen har i flere omgange advaret mod brug af melanotan senest i efteråret i forbindelse med, at DR3-dokumentaren »Prinsesserne på Blokken« skildrede, hvordan to unge kvinder hjalp hinanden med at sprøjte melanotan i maveskindet.

Lægemiddelstyrelsen har ikke kendskab til, hvor udbredt stoffet er, men de seneste tre år har Skat som led i stikprøvekontroller beslaglagt 800 hætteglas med melanotan formentligt til videresalg samt 35 mindre forsendelser til privat brug.

Sagerne er blevet overdraget til politiet, som i øjeblikket efterforsker en større sag om ulovlig produktion og forhandling af stoffet. Det fremgår af et notat til Folketingets Sundhedsudvalg.

Men Skats beslaglæggelser udgør ikke engang en brøkdel af det samlede omfang af melanotan, vurderer Patrick Zola, som mener, at solkurene er en fast del af de fleste fitness- og bodybuilder-miljøer.

»Det er fuldstændig accepteret – der bliver snakket om det på samme måde, som man snakker om proteinshake eller kosttilskud. Det bliver diskuteret åbent, og mit indtryk er, at rigtig mange benytter det,« siger han og tilføjer

»Men i dag forstår jeg ikke, at jeg kunne finde på at gøre det – for det er med stor sandsynlighed produceret i en garage et eller andet sted. Det var bare ikke noget, jeg tænkte særlig meget over det, da jeg købte det. Og så er det let at få fat i – det er som at bestille en t-shirt fra H&M over nettet.«

Hvad tror du, der skal til for at ændre opfattelsen af solkure i det fitness-center, som du kommer i?

»Det er rigtig svært. Ser jeg på mig selv, som jeg var år tilbage, så var der ikke rigtig noget, der kunne skræmme mig. Det, der skulle til, var nok, at politiet blev mere synlige – frygten for at gøre noget ulovligt er større end frygten for at gøre noget sundhedsskadeligt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.