Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Solen skruer ned for både strålerne og temperaturen

Årets første sommermåned starter koldere og mindre solrig end slutningen af maj.

Weekenden gav muligheder for en tur i vandet. Den kommende uge ser noget mere tvivlsom ud. Scanpix/Henning Bagger
Weekenden gav muligheder for en tur i vandet. Den kommende uge ser noget mere tvivlsom ud. Scanpix/Henning Bagger

København. Efter en særdeles flot uge rent vejrmæssigt, ser første uge af juni noget mere tvivlsom ud.

Specielt onsdag kan blive en både kold og blæsende fornøjelse, fortæller vagthavende meteorolog Dan Nilsvall fra DMI.

- Onsdag bliver ret så efterårsagtigt med blæst helt op til kuling i Nordjylland, fortæller han.

Ugen begynder med en mandag, der i høj grad står i skyernes tegn. Her bliver der skyet i hele landet fra morgenstunden. Men det ventes at klare op i løbet af eftermiddagen, hvilket vil betyde nogen eller en del sol flere steder.

Mandag aften bliver det skyet igen, ligesom der også vil komme regn fra sydvest.

- Lokalt vil der komme torden i den sydlige og sydøstlige del af landet, og temperaturerne bliver mellem 15 og 20 grader, og så bliver det køligst mod vest, siger Dan Nilsvall.

Tirsdag fortsætter det ustadige vejr med byger.

Her bliver vejret bedst i den østlige del af landet, hvor temperaturerne kan blive 20-25 grader i løbet af tirsdagen.

Onsdag føles det så direkte efterårsagtigt, hvor det vil blæse i hele landet og være køligt med temperaturer omkring 15 grader.

- Det bliver en kold oplevelse, hvis man vil opleve naturen. Specielt i det nordjyske, hvor det vil blæse 15 meter i sekundet.

Efter onsdag skulle det blive varmere igen, ligesom vejret vil være stabilt.

Temperaturerne bliver dog næppe over 20 grader ret mange steder i denne uge.

Torsdag og fredag vil vi få nogen sol de fleste steder med mest tørt vejr.

- Hen mod weekenden ser der ud til at være en front med regn indover. Den kommer fra vest og rammer hele landet, så lørdag bliver generelt ret så våd.

Juni er årets første sommermåned, og Dan Nilsvall tror på, at det gode vejr nok skal komme igen.

- Vi har jo lige haft en fantastisk weekend, med en fantastisk varme. Varmen skal nok komme tilbage, men vi må håbe, at resten af juni bliver bedre end den starter, slutter han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.