Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Soldater: Overvågning af soldater er forventelig

Soldaternes fagforening er ikke overrasket over, at efterretningstjenester holder et vågent øje med, om danske soldater radikaliseres. Sikkerhedsgodkendelser er allerede en del af hverdagen, lyder det.

Det kommer ikke bag på Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), at Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste overvåger nuværende og tidligere ansatte fra det danske forsvar, der er rejst til konfliktzoner og er i risiko for at blive radikaliseret.

Det fortæller formand for HKKF Flemming Vinther.

»Jeg ville blive mere overrasket, hvis jeg fik at vide, at de var ligeglade med sådan noget. Jeg synes, det er fair nok, man holder øje med det,« siger han.

Det Jyllands-Posten, som tirsdag skriver, at efterretningstjenesterne er opmærksomme på, at ansatte fra forsvaret har færdigheder, de kan bruge i konfliktzoner, eller hvis soldaterne bliver radikaliserede.

»At Forsvarets Efterretningstjeneste generelt kigger på, om der er ansatte i forsvaret, der udvikler tendenser i den her retning, eller begynder at bevæge sig i de radikaliserede miljøer, det har vi ikke nogen problemer med. De militære færdigheder, vi bliver oplært i, er jo tiltænkt at beskytte de danske værdier, de er ikke tiltænkt at skulle anvendes til at bekæmpe danske værdier. Hverken herhjemme eller i udlandet,« siger Flemming Vinther.

Han pointerer også, at soldater i forvejen tilhører en gruppe, der er vant til at skulle sikkerhedsgodkendes for overhovedet at blive ansat. Og som også løbende skal kunne sikkerhedsgodkendes.

»Det er både i forhold til, om man bevæger sig for tæt på nogle miljøer herhjemme - det kan være sig rockere eller bander. Så det er ikke noget nyt. Det er jo ikke sådan, at Forsvarets Efterretningstjeneste render og kigger i vores skraldespande om natten for at se, hvad vi foretager os,« siger forbundsformanden.

Han vil først blive bekymret, hvis efterretningstjenesterne begynder at overvåge foreningens medlemmer mere, end hvad lovgivningen i øvrigt tillader for danskere.

»Det er klart en grænse for os, hvis vores medlemmer alene fordi, de er soldater, skal tåle en større grad af overvågning end det, lovgivningen i øvrigt åbner op for,« siger han.

Ifølge Jyllands-Posten er det tidligere kommet frem, at op mod 20 tidligere tyske soldater har valgt at rejse til Mellemøsten for at kæmpe under blandt andet terrorbevægelsen Islamisk Stats flag. I Frankrig er ti tidligere soldater angiveligt også blevet radikaliseret, mens en hollandsk soldat i 2014 fortalte, at han forlod hæren for at træne jihadister i Syrien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.