Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Soldater: Køb så få kampfly som muligt

Fra flere soldater­organisationer lyder det noget overraskende budskab til politikerne: Køb så få kampfly som muligt. Vi er nødt til at se på mængden af opgaver i forsvaret, lyder soldaternes appel.

Kampen om at blive Danmarks næste kampfly står mellem Lockheed Martins F-35 Joint Strike Fighter, Boeings F/A-18 Super Hornet og Eurofighters Typhoon. På fotoet ses  Lockheed Martins F-35.
Kampen om at blive Danmarks næste kampfly står mellem Lockheed Martins F-35 Joint Strike Fighter, Boeings F/A-18 Super Hornet og Eurofighters Typhoon. På fotoet ses  Lockheed Martins F-35.

Køb nu ikke flere kampfly end absolut nødvendigt.

Således lyder appellen fra de danske soldaterrækker til politikerne kort tid før en af de mest skelsættende beslutninger for dansk forsvar og samfundsøkonomi. Forsvarsministeriets kampflykontor har afleveret sin evaluering af kampfly-kandidaterne til regeringen, og den kommende tid indleder politikerne på Christiansborg forhandlinger om type, antal og finansiering.

Men ønsket fra soldaterne selv er klart: Der er tale om en kolossal milliardinvestering, sørg for, at opgaver og budgetter flugter, og hold antallet af nye kampfly på et absolut minimum.

»Det, der optager os mest i debatten, er, at kampflyene ikke må blive en gøgeunge, der skubber alt muligt andet ud over kanten, fordi flyene æder al økonomi,« siger Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel og Korporalforening (HKKF).

De Konservative på Christiansborg mener eksempelvis, at forsvaret skal have mindst 30 nye operative kampfly. Men hertil siger Flemming Vinther fra HKKF:

»Men vi er nødt til at sikre, at vi ikke køber ét eneste kampfly mere end strengt nødvendigt. Jeg har hørt tallet 24 nævnt ved flere lejligheder, og kan det fungere med 18 kampfly, er det fint med mig. For vi har ingen forhåbninger om, at forsvaret kan komme valsende over i Finansministeriet om fem år og bede om ekstra milliarder. Alene ét fly fra eller til betyder noget, vi kan faktisk købe meget for én milliard kroner.«

Der er ikke råd til det hele

Kampen om at blive Danmarks næste kampfly står mellem Lockheed Martins F-35 Joint Strike Fighter, Boeings F/A-18 Super Hornet og Eurofighters Typhoon.

Senest er det kommet frem, at favoritten Joint Strike Fighter også er blevet indstillet som bedste kandidat. Radio24syv fortalte i går, at F-35 i en evaluering fra Forsvarsministeriets kampflykontor har skilt sig positivt ud på de fire hovedområder, kandidaterne er blevet vurderet på: militært, strategisk, økonomisk og industrielt.

Ifølge Radio24syv bliver det anbefalet i indstillingen at købe mindst 28 nye fly. Dette antal kan falde – eller i princippet stige – efter forhandlingerne i Folketinget.

Forsvaret består af tre værn – flyvevåbnet, søværnet og hæren – og netop fordi HKKFs medlemmer kommer fra hæren, kan man fristes til at tro, at Flemming Vinthers argumenter alene skyldes et forsøg på at sikre penge til hæren. Konfronteret med dette siger Flemming Vinther:

»Dette er ikke blot en værndiskussion. Det er en samfundsdiskussion. Lige nu slås partierne i Folketinget om hver en femøre. På et tidspunkt, hvor vi diskuterer, om vi har råd til bleer til ældre på plejehjem, kan vi så bede om ekstra kampfly? Nogle gange glemmer man næsten, at forsvaret er en del af det offentlige, men det er vi,« siger han.

»Jeg har bestemt ikke noget imod kampfly, som er den allerstørste hjælp for mine medlemmer, når de ligger i en grøft i Afghanistan og har brug for støtte. Men det store regnestykke skal gå op. Og vi kan ikke vinde vores krige fra luften. Det er dyrt, bøvlet, og vi bliver slået ihjel, men al erfaring viser, at krige vindes og tabes på landjorden,« fortsætter Flemming Vinther.

I den største militære fagforening, Centralforeningen for Stampersonel (CS), er man enig i grundbudskabet. »Vi køber argumenterne fra HKKF hundrede procent, når det drejer sig om at købe så få kampfly som muligt. Sikkerhed koster, og jeg anerkender, at der er behov for nye kampfly. Men hele hemmeligheden er, at vi ikke har råd til alt det, vi vil,« siger formand Jesper K. Hansen.

CS organiserer soldater fra hæren, søværnet og flyvevåbnet.

»Jeg har også medlemmer, der argumenterer for, at vi slet ikke bør købe kampfly. Hovedargumentet er prisen,« siger Jesper K. Hansen.

I runde tal ventes selve anskaffelsen af kampfly at koste 15-30 milliarder kroner - afhængig af type, antal og betalingsmodel. Indregner man de fulde levetidsomkostninger som løbende drift, opgraderinger og våben, kan man gange beløbet med tre til fire. I Norge regner man f.eks. med, at 52 Joint Strike Fightere samlet set løber op i 261 milliarder norske kroner – omtrent 210 milliarder danske kroner.

»At flyve kampfly koster, så jorden skælver. Min tilgang er, at vi først og fremmest bør diskutere, hvilke opgaver forsvaret skal løse. Når vi kender svaret, vil det dimensionere antallet af kampfly,« siger Jesper K. Hansen.

Et bredt flertal i Folketinget ønsker nye kampfly. Men et bredt flertal står også bag forsvarsaftalen 2013-2017, som indebærer, at forsvaret skal spare 2,7 mia. kr. ud af årligt budget på ca. 21 mia. kr.

»Vi er nødt til at skrue ned for opgaverne,« siger Jesper K. Hansen.

Risikerer at dræne hæren og søværnet

De øverst rangerende soldater i Danmark, officererne, er organiseret i Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD). Formand Niels Tønning fremhæver, at han ikke har hørt noget politisk signal om, hvilke opgaver der skal fravælges i fremtidens flyvevåben.

»Når vi politisk vil det hele, kan det ikke nytte, at vi placerer alle æbler i én kurv. Så langt er jeg enig. Men at sige jo færre, jo bedre, det er for kortsigtet. Jeg vil ikke forholde mig til, om 18 eller 50 nye kampfly er rigtigt; det afgørende er, hvilke opgaver de skal løse,« siger Niels Tønning.

Folketingspolitikerne ventes at blive præsenteret for indstillingen fra Forsvars­ministeriets kampflykontor i maj. Forsvarsminister Peter Christensen (V) forholder sig i et skriftligt svar ikke direkte til Berlingskes spørgsmål om soldaternes ønske om få kampfly, men skriver:

»Regeringen arbejder på et samlet beslutningsgrundlag for, hvilket kampfly regeringen foreslår anskaffet, antallet af kampfly, samt hvordan finansieringen tilvejebringes. Som lovet vil beslutningsgrundlaget blive offentliggjort, hvorefter jeg tager en drøftelse med partierne bag forsvarsaftalen med henblik på en samlet beslutning.«

De Radikale på Christiansborg har allerede opfordret til at købe netop så få nye kampfly som muligt, så forsvarsordfører Martin Lidegaard (R) glæder sig over soldaternes opfordring.

»Det nytter ikke noget, at vi dræner resten af forsvaret – hæren og søværnet – fuldstændigt for ressourcer, fordi vi forkøber os i kampfly,« siger han.

Udsigt til lange forhandlinger

De Konservative kræver derimod mindst 30 operative kampfly. Konfronteret med, om soldaternes appel om få kampfly gør indtryk, svarer de Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov:

»Jeg er ærgerlig over, at de opgiver kampen om at få flere penge til forsvaret. Men jeg forstår bekymringen over, om de nu skal til at bruge 30 milliarder kroner uden at få tilført flere midler.«

De Konservative vil kæmpe for en større tillægsbevilling. Adspurgt om, hvor pengene skal komme fra, lyder det:

»30 milliarder kroner kan lyde højt, men spredt ud over 15 år, taler vi måske to-tre milliarder om året. Ekstrabevillingen skal hentes fra statens samlede budget. Men eksempelvis modtager DR 3,7 milliarder kroner om året. Og jeg vil hellere have sikkerhed end X Factor,« siger Rasmus Jarlov med reference til Danmarks Radios populære talentshow.

Er de Konservative klar til at træde ud af forsvarsforliget, hvis I ikke får 30 nye kampfly?

»Vi er nødt til at stå ved forliget. Men dette er en meget stor mærkesag for de Konservative. Spiller nogen ud med et lavt antal, bliver det nogle meget lange forhandlinger,« siger forsvarsordfører Rasmus Jarlov.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.