Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Søvndal grilles for manglende initiativ i Tibetsagen

Villy Søvndal siger, at regeringen ikke diskuterede kinesiske ønsker til sikkerhed ved statsbesøg i 2012.

København. Den daværende regering diskuterede ikke spørgsmålet om sikkerhed forud for det kinesiske statsbesøg i 2012.

Det er i hvert fald ikke noget, den tidligere udenrigsminister Villy Søvndal (SF), husker, fortæller han fredag i Tibetkommissionen.

Den forsøger at opklare, hvorfor politiet greb ind mod borgernes ytringsfrihed ved præsident Hu Jintaos besøg. For eksempel hindrede betjente borgere i at vifte med Tibets flag.

Selv var han allerede dengang i 2012 kort efter besøget klar over, at der var sket en overtrædelse af Grundloven, forklarer han.

- For mig er det helt utilstedeligt, at Grundlovens klare bestemmelser bliver brudt, siger Villy Søvndal.

Derfor spørger kommissionen flere gange den tidligere minister om, hvorvidt han selv dengang gjorde noget for at få indgrebet undersøgt. Tog han for eksempel kontakt til statsminister Helle Thorning-Schmidt?

- Jeg kan ikke huske, om jeg tog det specifikt op med statsministeren, svarer Søvndal.

Han forklarer også, at politiets optræden ikke hører under Udenrigsministeriets område. Han kunne ikke gøre andet end at sige sin mening, svarer han.

- Jeg udtalte mig så klart om det, jeg kunne, siger Villy Søvndal.

Det var først den efterfølgende regering, der i 2015 ville til bunds i sagen og nedsatte den kommission, som den tidligere SF-formand fredag optræder i.

Og her lyder det altså, at regeringen dengang i 2012 ikke forud for besøget var optaget af den kinesiske bekymring for demonstrationer.

- Jeg ville anse det for helt usædvanligt, hvis man på et regeringsmøde har diskuteret sikkerhed, det kan jeg ikke mindes, siger Søvndal.

Spørgsmålet blev ellers adskillige gange rejst over for Søvndals departementschef og andre embedsmænd af kineserne.

De var bekymret for demonstrationer, forstyrrelser og megafoner.

I forbindelse med statsbesøget gik snakken på planlægningsmøder om kontrakter for cirka 20 milliarder kroner, har kommissionen konstateret.

Og pengene spillede en stor rolle, da en central PET-medarbejder angiveligt lod Københavns Politi forstå, at kineserne ville blive krænkede og rejse hjem, hvis de så blot et enkelt tibetansk flag.

Fredag spørges Villy Søvndal, om dette var en reel risiko?

- Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig, svarer han.

- Man skal passe på med at overfortolke kineserne, fortsætter han.

Og han har kun et skuldertræk til overs for en intern politileders budskab i en mail om, at en vellykket politiaktion kunne hjælpe statsfinanserne, og at der så kunne dryppe lidt på politiet.

/ritzau/

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.