Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Søtænder og slimbændler: Hver tredje dag bliver der opdaget en ny art i Danmark

Det vrimler med dyr, planter og svampe i den danske natur. Ifølge en ny opgørelse er der til og med 2016 registreret godt 35.000 arter. Men mange flere venter blot på at blive opdaget.

Oldeborre er en stor danske bille, der nogle år kan være særlig talrig. Tidligere blev sådanne år omtalt om oldenborreår. 
Oldeborre er en stor danske bille, der nogle år kan være særlig talrig. Tidligere blev sådanne år omtalt om oldenborreår. 

Her, der og alle vegne til lands, til vands og i luften er der masser af ukendte dyr, planter og svampe i den danske natur, der blot venter på at blive opdaget og beskrevet.

Der er søtænder og slimbændler, som de hedder. Der er karpelus og pølseorme. Og der er sæksvampe og mudderdrager. Alene siden årtusindeskiftet er der registreret omkring 2.000 nye arter i Danmark, hvilket svarer til, at der hver tredje dag bliver opdaget en ny art herhjemme. Langt de fleste er små insekter såsom hvepse og andre årevinger, men blandt de nye arter er også alt fra biller til sommerfugle.

Det fremgår af en statusrapport fra projektet allearter.dk, hvor projektansvarlig Lars Skipper med hjælp og bidrag fra en lang række fagfolk og eksperter tager den aktuelle temperatur på den danske biodiversitet og ser nærmere på antallet af kendte arter i Danmark registreret siden 1850. Formålet med projektet er at »udarbejde en samlet oversigt over Danmarks dyr, planter, svampe med videre samt deres systematiske tilhørsforhold«, som det hedder.

Ifølge rapporten var der med udgangen af 2016 registreret 35.254 arter herhjemme, og forfatteren skønner »med et hav af forbehold«, at antallet af kendte samt forventelige arter udgør 47.000-58.000.

Flere af de nye arter er såkaldt introducerede arter, der f.eks. finder vej til danske farvande som blinde passagerer i skibes ballastvand. Andre finder vej til Danmark pga. klimaforandringer, andre igen bliver opdaget af samlere og entusiaster ude i naturen, ligesom mange arter allerede ligger i samlinger og blot venter på at blive undersøgt og dermed registreret.

Fælles for dem alle er dog, at de vidner om dynamikken og mangfoldigheden i dansk natur, hvor der altid er plads til en art til. Men, som det hedder, så »ændrer det desværre ikke ved det faktum, at en stor del af de danske arter er truet af især ødelæggelse af deres levesteder«.

»Men det vidner også om, at der så mange arter, der mangler at blive fundet, fordi der ikke er nogen, der har kigget på dem,« siger Lars Skipper.

F.eks. er der på Zoologisk Museum i København en omkring 100 år gammel samling med cirka 1.500 arter fra samme hvepsefamilie. Hverken familien eller så godt som alle de mange hvepse har et dansk navn, forklarer han.

»Det er altså næsten ti procent af de danske insekter, som stort set ingen beskæftiger sig med,« siger han og vurderer, at den pågældende hvepsefamilie i virkeligheden meget vel kan bestå af op mod 3.000 arter i Danmark.

På samme måde med mider. Der indgår i dag 841 arter på listen over mider på allearter.dk, »men det reelle antal danske arter må forventes at være langt større«, fremgår det af rapporten. De fleste mider siger de færreste noget som helst. Bortset fra skovflåten.

Sommerfugle og biller er der dog meget godt styr på herhjemme. Det samme gælder bl.a. fugle, pattedyr og planter. Til gengæld kniber det med at få overblik over svampene, som der i dag kendes 6.000-7.000 arter af i Danmark. Alger, bakterier og encellede organismer er med få undtagelser ikke omfattet af allearter.dk, tilføjer Lars Skipper.

Som udgangspunkt bliver en art registeret på allearter.dk, hvis den selv finder til landet. Derfor er den nordamerikanske monarksommerfugl med, da der i 1978 i et sommerhus i Thy blev fundet nogle vingestumper fra den store træksommerfugl. Fundet »regnes som spontant«, som det hedder.

Omvendt bliver introducerede arter – altså arter, der er kommet til landet med menneskers hjælp – kun registreret, hvis de kan reproducere sig selv i Danmark.

»Derfor tæller en tilfældig fugleedderkop i en bananklase ikke med. Den kan ikke overleve i den danske natur,« forklarer Lars Skipper.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.