Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Søren Pind vil have langt flere kandidater ud i det private – alternativet er skatteplage eller arbejdsløshed

160.000 ekstra kandidater forventes at blive uddannet frem mod 2030. Den offentlige sektor har ikke plads, og langt flere kandidater skal ud i det private, lyder opråbet fra Søren Pind.

Danmark og Schweiz er to af de bedste lande til at håndtere globalisering. Schweiz er bare lidt bedre, mener uddannelsesminister Søren Pind (V).
Danmark og Schweiz er to af de bedste lande til at håndtere globalisering. Schweiz er bare lidt bedre, mener uddannelsesminister Søren Pind (V).

Alarmklokken hyler i Uddannelsesministeriet.

På den ene side viser ministeriets fremskrivning, at antallet af kandidatuddannede forventes at stige fra ca. 275.000 i 2016 til ca. 450.000 i 2030.

På den anden side vokser den offentlige sektor ikke med noget nær en hastighed, der kan absorbere, at 61 pct. af de unge, som afsluttede 9. klasse i 2015, forventes at gennemføre en videregående uddannelse.

Derfor skal strømmen af højtuddannede omdirigeres, forklarer uddannelsesminister Søren Pind (V) i et interview med Berlingske.

»Vores målsætning og det, vi vil arbejde for politisk, er at sikre, at fire ud af fem af de ekstra 160.000 akademikere, der kommer frem mod 2030, kommer ud på det private arbejdsmarked,« siger ministeren:

»Alternativet er en enten en endnu større offentlig sektor – hvilket vil betyde, at verdens hårdest skatteprøvede land bliver endnu mere skatteplaget – eller arbejdsløshed.«

Ifølge ministeren ligger en del af løsningen i mere af den slags, som blev indført med erhvervskandidaten. Ordning indebærer, at man læser overbygning på fire år og arbejder imens. Man kommer næppe uden om at skrue op for optaget på nogle videregående uddannelser og ned for andre. Og så står Schweiz som et forbillede, i og med grænsen mellem uddannelse og arbejdsmarkedet er mere glidende end i Danmark.

Men hele løsningen skal findes med andre ministerier, uddannelsessektoren og arbejdsmarkedets parter.

»Derfor tager vi det nu også op i Disruptionsrådet,« siger Søren Pind. Regeringen mødes mandag og tirsdag i næste uge med repræsentanter for bl.a. virksomheder, fagforbund og universiteterne i regi af rådet.

Ensretning eller forskellighed?

I mellemtiden modtages ministerens opråb sådan her hos Dansk Erhverv:

»Det er et problem, som vi er meget opmærksomme på,« siger Mads Eriksen, interesseorganisationens uddannelses- og forskningschef.

Efter hans opfattelse er løsningen især, at færre optages på de uddannelser, som typisk føder offentligt ansatte. Groft sagt skal der uddannes færre DJØFere og humanister. I stedet skal flere ind på STEM-uddannelserne, der står for science, technology, engineering, mathematics.

Omvendt advarer Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter og rektor for DTU, mod at underkende værdien af kandidater med meget forskellige uddannelser i ryggen.

»Dem, som vil vinde internationalt, har den mest fleksible arbejdsstyrke, tror jeg. Og vi er ret godt rustet i Danmark. Jeg sover i hvert fald roligt om natten,« siger formanden og opfordrer omvendt erhvervslivet til at sluse flere studerende ind ved hjælp af f.eks. attraktive praktikpladser.

Søren Pind vender flere gange under interviewet tilbage til det schweiziske forbillede. Han fremhæver, at der er fuld beskæftigelse. Og at der er en enorm respekt omkring de faglige uddannelser, som to tredjedele af en schweizisk ungdomsårgang vælger. I Danmark er det under en femtedel.

Regeringen har skåret på erhvervsuddannelserne. Er det fornuftigt, som du ser det?

»Nu bevæger jeg mig ind på noget, som ikke er mit område,« siger han og henviser til uddannelsesminister Merete Riisager (LA).

Han bemærker også, at hans ressortområde skal effektivisere med to pct. om året:

»Det er grundlæggende et groft styringsinstrument, mener jeg. Men i løbet af de 12-13 år, som jeg har stået i spidsen for offentlige forvaltninger, har jeg endnu ikke oplevet noget, der ikke kunne blive bedre.«

Nye virkeligheder

Ser man uddannelse i et større perspektiv, er det følge ministeren nødvendigt at gøre op med forestillingen om, at man som højtuddannet først uddanner sig i 20 år, arbejder i 40 og så går på pension.

»Det kan sagtens være, at vi skal have kortere, men flere uddannelser, som falder på strategisk rigtige tidspunkter i livet, og hvor man samtidig kan være på en arbejdsplads,« siger Søren Pind.

Når erkendelsen er, at der skal være den vekselvirkning, er det så smart, at regeringen har stoppet muligheden for, at man kan tage flere uddannelser, hvis man allerede har gennemført én?

»Det er to forskellige ting, synes jeg. Vi har sat en prop i, at man kan tage flere sideordnede uddannelser. Jeg havnede midt i det opgør og fik det lavet om, så man skal have en pause på seks år, før man kan tage en ny. Vi har i Danmark haft en lidt … slap holdning, hvor man bare har kunnet blive ved med at vælge om.«

I det hele taget er pointen med den disruption-ramme, som ministeren sætter de mange ekstra kandidater ind i, at Danmark skal styres bedst muligt gennem problemer.

»Det handler simpelthen om, at vi har en enorm mulighed for at intensivere vores placering som ét af de mest globaliserings-venlige lande i verden. Vi kan også stryge gevinsten i form af de mange, mange tusinde jobs, som udviklingen kan give. Men hvis vi ikke gør noget, koster det jobs,« siger Søren Pind.

Til eksempel besøgte han forleden Teknologisk Institut i Roskilde og så verdens første CT-scanner til grise.

»Er det revolutionerende? Ja, for kombinerer man den scanner med skæremaskiner, som er drevet af computere, er der ikke behov for slagteriarbejdere. I øvrigt er der tale om en produktionsforbedring, fordi stykkerne bliver fuldstændig ens. Det er bare et lille eksempel på, hvad vi står over for,« siger ministeren.

Men hér og nu er opgaven altså at få flere kandidater ud i det, så alarmen holder op med at hyle.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.