Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Søren Pind sætter bandeforskning på finansloven: Hvad virker over for de her dysfunktionelle familier?

Der skal bruges op mod 400 millioner kroner ekstra på forskning og udvikling i 2018 i forhold til i år, fremgår det af regerings finanslovsudspil på forsknings- og udviklingsområdet.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) vil på vegne af regeringen afsætte cirka 20 millioner kroner på finansloven til det, der bliver kaldt forskning i tidlig indsats. Altså forskning i, hvorfor børn og unge finder vej til bandemiljøerne, og hvordan det kan forebygges.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) vil på vegne af regeringen afsætte cirka 20 millioner kroner på finansloven til det, der bliver kaldt forskning i tidlig indsats. Altså forskning i, hvorfor børn og unge finder vej til bandemiljøerne, og hvordan det kan forebygges.

Bandekrigen er på dagsordenen i regeringens udspil til næste års finanslov.

Således vil uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) på vegne af regeringen afsætte cirka 20 millioner kroner på finansloven til det, der bliver kaldt forskning i tidlig indsats. Altså forskning i, hvorfor børn og unge finder vej til bandemiljøerne, og hvordan det kan forebygges.

Det fremgår af regeringens udspil til investering i forskning og udvikling på næste års finanslov, som bliver præsenteret samlet i den kommende uge.

»Vi skal have forskning, der kan være med til at dokumentere, hvilke former for tidlige indsatser, som virker over for de her dysfunktionelle familier, som er med til at skabe nogle af bandemedlemmerne,« siger han til Berlingske.

Altså 20 millioner til forskning i, hvorfor man bliver bandemedlem?

»Ja, det kan man sige. Det handler om at undersøge det mønster, der tegner sig for de her meget udsatte unge. Fra de er helt små,« siger han:

»Vi skal have kvalificeret den tidlige indsats, ikke mindst set i lyset af bandekonflikten her i København.«

Samlet vil regeringen bruge knap 400 millioner kroner ekstra i forhold til i år til forskning og udvikling på næste års finanslov for at leve op til den politiske målsætning om, at Danmark bruger mindst en procent af BNP på forskning og udvikling.

Pengene kommer ifølge Søren Pind fra »væksten i samfundet« og bliver dermed »ikke taget fra noget andet«. Det betyder, at det samlede, offentlige forskningsbudget i Danmark for 2018 løber op i 22,2 milliarder kroner, hvoraf staten i form af finansloven bidrager med de 16,5 milliarder kroner.

»Det betyder, at vi internationalt set ligger højt,« understreger han.

Ministeren erkender, at procentdelen af BNP til forskning og udvikling i 2018 er minimalt lavere end dette års finanslov. Men, som han siger, så er der flere penge at gøre godt med næste år.

Mere til innovation og fri forskning

Langt størstedelen af det offentlige forskningsbudget ligger fast i form af blandt andet driftsmidler. Men der er stadig frie penge at fordele og diskutere. De stammer ikke mindst fra den såkaldte forskningsreserve på godt en milliard kroner. Heraf er de cirka 750 millioner kroner ifølge Søren Pind »forligsbelagte«. De består af provenuet fra den politiske aftale om en reform af førtidspension og fleksjob fra 2012 og skal dermed fordeles efter aftale i forligskredsen. Men resten er, som han udtrykker det, »til forhandling«. Altså penge, regeringen i højere grad selv kan prioritere.

Pengene vil regeringen blandt andet bruge på ekstra basisforskningsmidler til institutioner som CBS og forskning i uddannelseskvalitet. Den lægger også op til, at Danmarks Innovationsfond får et løft på 126 millioner kroner, så den i 2018 bliver på 1,36 milliarder kroner. Der vil ifølge udspillet også være 162 millioner kroner mere til Danmarks Frie Forskningsfond i forhold til de 971 millioner kroner, den er på i år.

»Vi tilgodeser den frie forskningsfond, fordi det har været stadigt vanskeligere at få penge gennem den,« siger Søren Pind med henvisning til, at langt de fleste ansøgere om midler fra Danmarks Frie Forskningsfond får afslag.

Et skridt på vejen

Underdirektør i Dansk Industri (DI), Charlotte Rønhof, kalder det »glædeligt for os og vores medlemmer, at investeringerne i innovationsfonden nu bliver øget«.

»Det er godt, efter at vi har oplevet et markant fald i investeringerne i innovationsfonden. Vi kommer ikke tilbage på tidligere niveau med det. Men det kan være et første skridt på vejen,« siger hun.

»Det er ingen hemmelighed, at vi mener, at man skal øge de offentlige forskningsinvesteringer markant fra en procent til 1,5 procent af BNP. Men vi er godt klar over, at det må være et mere langsigtet mål,« tilføjer hun.

Charlotte Rønhof henviser til, at det i de senere år snarere er regionerne og kommunerne end staten, der har bidraget til at fastholde de offentlige investeringer i forskning og udvikling på omkring en procent af BNP.

»Ud fra det, vi kan se, ser regeringens forslag umiddelbart fornuftigt ud. Jeg er da heller ikke i tvivl om, at den godt selv ved, at der skal løftes på det her område de kommende år,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.