Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Søren Pind: Et problem, at to ud af tre studerende ikke oplever det som svært at studere

Uddannelses- og forskningsministeren beklager, at mange studerende tilsyneladende ikke finder det svært at tage en videregående uddannelse. »Måske er de faglige forventninger for lave,« lyder det fra ham.

 (foto: Liselotte Sabroe / Scanpix 2016)
(foto: Liselotte Sabroe / Scanpix 2016)

Det skal være svært at studere på de videregående uddannelser, lyder det fra uddannelses- og forskningsministeren. Men mange af de studerende mener ikke selv, at det er svært at leve op til det faglige niveau på universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.

Det kan Søren Pind (V) konstatere på baggrund af en rundspørge blandt godt 11.700 danske studerende i forbindelse med den internationale undersøgelse, Eurostudent VI. Ministeren er ikke imponeret over resultatet. Han kalder det både »et problem« og »overraskende«, at 67 procent, eller to ud af tre studerende, på de videregående uddannelser ikke mener, deres studier er svære at leve op til fagligt.

Resultatet kommer efter flere historier og meldinger om, at danske studerende er pressede eller ligefrem stressede af, at de skal få studier, arbejde og forventninger til at gå op i en højere enhed med samfundets og arbejdsmarkedets krav om, at de kommer hurtigere igennem studierne og vælger de rigtige uddannelser.

»Det skal være udfordrende at være studerende, og noget tyder på, at der er et behov for at løfte det faglige niveau,« siger uddannelses- og forskningsministeren:

»Måske er de faglige forventninger for lave. Når man læser på en højere læreanstalt her i landet, skal det være en udfordring, det skal være svært. Det er altså et ret højt tal, når 67 procent siger, det ikke er svært. Det er vigtigt, at vi har de rigtige uddannelser med et højt fagligt og udfordrende niveau. Vi skal gerne få så meget som muligt ud af de mange milliarder kroner, vi bruger på uddannelse og forskning.«

Ifølge Søren Pind vil de nye oplysninger »indgå som en indikator« i ministeriets og regeringens arbejde med at »sikre kvalitet i uddannelserne«.

»Vi bliver nødt til at se en forandret procentandel. Så må vi snakke om, hvordan og hvorledes,« siger Søren Pind og understreger, at han »vil tage det op på kommende møder med bestyrelsesformændene« på de videregående uddannelser.

Helt konkret svarer de 11.720 danske studerende i undersøgelsen på spørgsmålet: »Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Det er svært for mig at leve op til det faglige niveau på studiet«. 31,4 procent oplyser, at de er »helt uenig«, 35,6 procent, at de er »uenig«, mens blot 2,4 procent af de studerende på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser svarer, at de er »helt enig«.

Formand for Danske Universiteter, DTU-rektor Anders Bjarklev, tolker undersøgelsens svar anderledes end Søren Pind.

»Jeg tror faktisk, at havde man spurgt en ung, ambitiøs jurastuderende, Søren Pind, dengang han var det, om han havde svært ved at leve op til det faglige niveau, så ville han sige nej. Men havde man spurgt ham, om studiet var svært, ville han have sagt ja,« lyder det fra Anders Bjarklev.

Rektorformanden understreger, at universiteterne har en forpligtelse til at sikre de studerende høje, faglige udfordringer.

»Vi skal udfordre folk til grænsen af deres evner. Det tilstræber vi, og jeg ville blive meget ked af det, hvis en studerende kom og sagde til mig, jeg er ikke blevet presset, jeg ved ikke, hvor den grænse går. Omvendt ville jeg også blive ked af det, hvis en studerende kom og sagde, at jeg er blevet presset så hårdt, at det har været umenneskeligt at tage en uddannelse,« siger han.

Søren Pind opfordrer de studerende til at »stille krav om at blive mere fagligt udfordret«.

Forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Sana Mahin Doost, advarer mod at tolke undersøgelsen som udtryk for, at studerende i dag er dovne og uambitiøse.

»Vi skal ikke male fanden på væggen over de her tal,« siger hun:

»Det er nemt at sige, at de studerende blot springer over, hvor gærdet er lavest, og er tilfredse med blot at bestå deres fag. Det er ikke min oplevelse. Vi har dygtige studerende, der arbejder hårdt for at leve op til kravene. Samtidig skal de i dagligdagen også skal leve op til et massivt CV-fokus med studierelevant arbejde, frivilligt arbejde og et arbejde, der kan betale huslejen,« siger hun.

Ifølge forkvinden for DSF er der dog kommet en ny stemning blandt unge, og den kan være med til at forklare, hvorfor de studerende svarer, som de gør, i undersøgelsen.

»Mange unge, vi taler med, fortæller, at de er bange for at træde forkert. De skal leve op til så mange forskellige krav, at de ikke tør tage en chance med deres valg af uddannelse og fag. Derfor vælger de en vej, hvor de ved, de kan komme igennem uden at dumpe og uden at blive ramt af fremdriftsreformen,« siger hun med henvisning til det politiske krav om, at de videregående uddannelser frem mod 2020 får reduceret de studerendes gennemsnitlige studietid.

De studerende på Aalborg Universitet i København er tilfredse med det faglige nivaeu på deres uddannelse. Foto: THOMAS LEKFELDT
De studerende på Aalborg Universitet i København er tilfredse med det faglige nivaeu på deres uddannelse. Foto: THOMAS LEKFELDT

Hvordan tolker de studerende selv undersøgelsens resultat? Berlingske har besøgt Aalborg Universitet i Københavns Sydhavn.

Sofie Kruse, 23 år, læser på sjette semester i kommunikation og digitale medier

»Jeg synes, at det fagligt kan være svært. Men niveauet er tilpas, fordi det udfordrer mig, og jeg føler, jeg får et stort udbytte af min uddannelse. For at følge med forbereder jeg mig godt til undervisningen, og så bruger jeg min studiegruppe rigtig meget til at sparre med. Det hjælper. Selv om jeg ikke går super meget op i mine karakterer, vil jeg gerne klare mig godt. Generelt har folk her gode snit, så lysten til at få gode karakterer smitter. Det betyder, at jeg i perioder godt kan blive presset, fordi jeg også har et job ved siden af. Men egentligt synes jeg generelt, at min hverdag går op i en højere endhed,« siger hun.

Mateusz Stawczyk, 22 år, udvekslings-studerende og læser sustainable biotechnology på femte semester

»Det er rimelig nemt at bestå, og det er rimelig nemt at få en høj karakter. Det er i hvert fald nemmere end i Polen, hvor jeg kommer fra. Men kvaliteten af forelæsningerne og det faglige niveau er egentligt meget godt. Det er ikke for lavt for de fleste. Her er man som studerende overladt meget til sig selv, så man skal være reelt interesseret i sit fag for at klare sig godt. Og det tror jeg, at de fleste er. Måske er det med til at forklare undersøgelsen.«

Hans Ole Carstens, 25 år, læser kommunikation på sjette semester

»Folk har naturligvis forskellige ambitionsniveauer. Nogen vil have 12-taller hele tiden, mens andre har det okay med at få 7. Uanset hvad folks ambitioner er, ser jeg det som positivt, at studerende føler, de kan leve op til det faglige niveau på deres uddannelse. Det betyder, at de er havnet på den rigtige hylde. Hvis folk omvendt ikke følte, de kunne leve op til fagligheden, tror jeg, de fleste ville vælge at sadle om og droppe ud,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.