Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Søfortet tav – og så faldt København

Middelgrundsfortets tavse kanoner har i årtier næret konspirationsteorierne om den tyske invasion gennem Københavns Havn 9. april 1940.

Der var hverken danske soldater eller danske politifolk på Langelinie, da de tyske soldater uantastet sejlede ind i Københavns Havn om morgenen den 9. april 1940.
Der var hverken danske soldater eller danske politifolk på Langelinie, da de tyske soldater uantastet sejlede ind i Københavns Havn om morgenen den 9. april 1940.

Et mørklagt flådefartøj under tysk flag gled i ly af natten ind i dansk farvand med kurs mod København.

Trods de cirka 800 kampberedte soldater om bord var transportskibet »Hansestadt Danzig« i sig selv forsvarsløst, da det klokken fire om morgenen kom på skudhold fra det danske søfort Middelgrunds- fortet i Københavns Havn. Danskerne signalerede med en lyskegle, at skibet skulle stoppe, men det fortsatte ufortrødent.

Da fortets ledende officer derefter gav ordre om at lade kanonerne og skyde varselsskud mod det indtrængende skib, gik noget galt. Kanonen gik aldrig af.

»Der gik rygter om, at det var noget så simpelt som en tændstik, der lå i gevindet, så de ikke kunne lukke bundstykket ordentligt,« siger museumsinspektør Karsten Skjold Petersen fra Tøjhusmuseet.

For eftertiden virkede det næsten for utroligt, at en sådan uduelighed kunne indsnige sig på et så højspændt tidspunkt i verdenshistorien, fortæller han.

»Da veteranerne lå på deres dødslejer, håbede historikerne jo, at der dukkede nogle sandheder op – at nogle af dem fik en pludselig trang til at bekende sig eller noget. Men der har altså ikke været noget,« siger museumslederen.

Ifølge ham er der dog mere end den tavse kanon, der ikke giver mening. For der var heller ingen danske myndigheder på Langelinie, da »Hansestadt Danzig« lagde til ved kajen, og de mange hundrede tyske soldater kunne gå i land i fred.

»De indberettede ude fra fortet, at det her mørklagte skib var på vej ind i havnen, men ingen foretog sig noget. Det mystiske er, at ikke så meget som én dansk politibetjent gik derned for at tjekke. Og det er nok så interessant, som at kanonen ikke virkede, for der lå masser af orlogsskibe i havnen,« siger han.

En halv time efter landgangen sprængte tyskerne porten til Kastellet og indtog på samme tid Amalienborg, hvor de blev mødt af den eneste modstand i København under ildkamp med Livgarden.

Få timer senere havde Danmark kapituleret.

»Meget tyder på, at man havde affundet sig med, at det her ville ske, og at det handlede om at slippe så billigt og nemt igennem det som overhovedet muligt. Det synes jeg faktisk ikke, at der hersker nogen tvivl om,« siger Karsten Skjold Petersen.

Den engelske gesandt, som i hast måtte forlade landet, revsede i sin sidste indberetning danskerne for at have givet op for let. Men, skrev han:

»Ikke desto mindre er den danske civilisation et vigtigt bidrag til den totale sum af menneskelig lykke og må derfor ikke lide så meget, at den forsvinder [...]. Vi må se fremad med et urokkeligt håb om sejr, og når den er nået, må vi gøre alt, hvad der er menneskeligt muligt, for at genskabe den danske stat.«

 

Berlingske Shop: I anledning af 70-året for Danmarks befrielse udgiver Berlingske Medias billedbureau Scanpix og Gyldendal bogen »Tidsbilleder. Danmark i Hitlers Europa«. Bestil den her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.