Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Socialtilsynet lukker 16 plejefamilier

Fysiske overgreb, skilsmisse eller manglende forståelse for plejebørnenes behov. Vidt forskellige grunde til, at Socialtilsynet lukkede 16 plejefamilier i 2016, viser Socialpædagogens aktindsigt.

Arkivfoto. Fysiske overgreb, skilsmisse eller manglende forståelse for plejebørnenes behov. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2013)
Arkivfoto. Fysiske overgreb, skilsmisse eller manglende forståelse for plejebørnenes behov. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2013)

Sidste år lukkede det nye socialtilsyn 16 plejefamilier. Baggrunden for lukningerne spænder fra manglende kompetencer til fysiske overgreb på plejebørn, psykisk sygdom og behandlingskrævende alkoholmisbrug. Det skriver fagbladet Socialpædagogen, der via aktindsigt har gennemgået alle Socialtilsynets lukninger af plejefamilier i 2016.

»Det er grum læsning, men det bekræfter mig i, at det er godt, at vi har fået socialtilsynene, så der bliver holdt bedre øje med forholdene på anbringelsesstederne. Nu mangler vi bare at få socialtilsynene til at omfatte alle hjem for anbragte børn,« siger Socialpædagogernes næstformand, Verne Pedersen.

Socialtilsynet blev oprettet efter en række skandalesager om fx omsorgssvigt i plejefamilier. Det skal sikre, at kvaliteten er i orden for plejebørnene.

2016 er det første år, hvor det nye socialtilsyn er fuldt indfaset. Dermed giver aktindsigten vigtig viden om behovet for tilsyn hos plejefamilier.

Gennemgangen af sagsakterne afdækker de konkrete omstændigheder vedrørende lukningerne, der er socialtilsynets kraftigste reaktionsmulighed.

Én lukning handler konkret om, at plejefarens alkoholmisbrug blev afsløret, da han kørte spritkørsel med det yngste plejebarn i bilen. I et andet tilfælde fortalte tidligere plejebørn om ydmygende og nedværdigende behandling.

Før Socialtilsynet blev indført, var det den enkelte kommune, der førte tilsyn med plejefamilier og sociale tilbud. Det er stadig tilfældet i forhold til såkaldte konkret godkendte plejefamilier plejefamilier, der kun er godkendt til at tage sig af et eller flere bestemte børn.

Sisse Bøgild, der er formand for Landsforeningen af tidligere og nuværende anbragte, TABUKA, mener, at Socialtilsynet har vist sit værd og bør omfattes til at gælde alle plejefamilier: - I nogle tilfælde lyder det som om, at man har sendt et barn fra asken til ilden eller i hvert fald fra asken til asken. Altså at barnet er blevet fjernet fra sine forældre for så at komme et sted hen, der er endnu værre eller lige så slemt. Så det er virkelig godt, at Socialtilsynet har opdaget det og handlet. Men Socialtilsynet burde føre tilsyn med alle plejefamilier.

Socialtilsynet fører tilsyn med mere end 6.000 plejefamilier. Derudover er mere end 1.000 børn eller unge anbragt i en plejefamilie, der er godkendt til at passe på et konkret barn. Sidstnævnte får ikke besøg fra Socialtilsynet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.