Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Socialt udsatte skal selv betale for det sociale frikort

Regeringen foreslår, at satspulje betaler for skattelettelser til udsatte borgere. Absurd, siger Jann Sjursen.

Det skal kunne betale sig at arbejde, siger regeringen, også for samfundets udsatte. De vil over en årrække derfor bruge 120 mio. kroner fra arbejdsløse og udsattes overførselsindkomster til at finansiere en ny ordning, der skal tillade de udsatte at tage småjobs uden at gå ned i overførselsindkomstbeløb. »Som at fodre en hund med sin egen hale«, siger interesseforening.
Det skal kunne betale sig at arbejde, siger regeringen, også for samfundets udsatte. De vil over en årrække derfor bruge 120 mio. kroner fra arbejdsløse og udsattes overførselsindkomster til at finansiere en ny ordning, der skal tillade de udsatte at tage småjobs uden at gå ned i overførselsindkomstbeløb. »Som at fodre en hund med sin egen hale«, siger interesseforening.

København. Det skal kunne betale sig at arbejde, lyder det fra regeringen. Det gælder også samfundets udsatte borgere.

Derfor er et forslag om et socialt frikort, som skal give socialt udsatte borgere mulighed for at tage småjob uden at betale skat eller blive trukket i ydelse, en del af regeringens skatteudspil, som blev præsenteret tirsdag.

Men Rådet for Socialt Udsatte mener, at det er grotesk, at de udsatte selv skal betale for ordningen, fordi de 120 millioner kroner til en forsøgsordningen skal tages fra satspuljen.

Det vil være at "fodre hunden med sin egen hale", siger Jann Sjursen, som er formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Satspuljen bliver finansieret, ved at overførselsindkomsterne stiger med en langsommere takt end lønningerne.

- Når regeringen spenderer det økonomiske råderum og en del af vores velfærd på skattelettelser, er det absurd, at skattelettelser til de socialt udsatte skal finansieres via satspuljen, siger Jann Sjursen.

- Den her finansiering hører hjemme på den store finanslov, siger han.

Grundlæggende mener Jann Sjursen dog, at forslaget om et socialt frikort er en god idé.

Der er nemlig masser af småjob, som samfundets udsatte borgere kan varetage, som eksempelvis at feje fortov, rydde sne, gå ud med skrald eller pudse vinduer.

- Det er en god idé, fordi det kan hjælpe, også selv om det bare er nogle ganske få småjob nogle ekstra timer om ugen, siger Jann Sjursen.

- De almindelige modregningsregler kan nemlig få nogle til at føle, at det kan være lige meget, om man får et mindre job eller ej, siger han.

Forslaget om et socialt frikort er ikke nyt. Det har længe været en del af Liberal Alliances politik, og forslaget kom også med i den daværende Venstre-regerings såkaldte helhedsplan.

Efter at helhedsplanen blev skrottet, blev det sociale frikort skrevet ind i regeringsgrundlaget for den nye VLAK-regering, og nu er det altså blevet en del af skatteudspillet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.