Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Socialpædagoger: Få ressourcer skaber vold i psykiatrien

For få ressourcer gør, at man ender med at være alene med en borger i stedet for at være to, mener formand.

København: For få ressourcer i psykiatrien gør, at de ansatte på socialpsykiatriske døgninstitutioner udsættes for vold og trusler, mener forbundsformanden for fagforeningen Socialpædagogerne, Benny Andersen.

- Der er for få ressourcer, og folk arbejder alene, hvor de i stedet burde være to.

- Det bliver også mere presset, når borgere med sværere problemer placeres på institutioner, hvor der er plads i stedet for på institutioner, hvor der er de rette kompetencer til at håndtere dem, siger han.

En aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som Avisen.dk har fået, har vist, at flere ansatte på socialpsykiatriske bosteder udsættes for vold og trusler.

Ifølge aktindsigten er Arbejdstilsynet kommet med i alt 66 afgørelser i sager om vold og traumatiske hændelser på døgninstitutioner for psykisk syge beboere siden 2015 og frem til april i år.

Blandt dem er der 21 af de såkaldte strakspåbud, hvor arbejdspladsen med det samme skal reagere og lave tiltag for at styrke sikkerheden, da arbejdsmiljøet er for farligt for de ansatte.

Ifølge Benny Andersen er mange af strakspåbuddene kommet i forbindelse med, at ansatte har arbejdet alene i situationer, hvor de af sikkerhedsmæssige grunde burde være to.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.