Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Socialdemokraterne sætter hælene i: Stop for reformer

Interview. Efter 25 års kurs mod at få flere i job, er »missionen fuldført« mener Socialdemokraterne. Går vi videre med reformer af arbejdsudbuddet overskrider vi grænsen og bliver »stakkelhadere,« mener Henrik Sass Larsen.

Henrik Sass Larsen, gruppeformand for Socialdemokraterne.
Henrik Sass Larsen, gruppeformand for Socialdemokraterne.

De ledige skal ikke »pines og plages« yderligere, og ældre skal kunne trække sig tilbage og nyde den tredje alder, mener Socialdemokratiet, som nu melder klart ud: Det skal være slut med yderligere reformer, der øger arbejdsudbuddet i Danmark. Dermed sætter partiet en stopper for en lang reformperiode, som har stået på i de seneste 25 år, hvor flere i job og flere hænder på arbejdsmarkedet har været den gennemgående begrundelse for reformer af alt fra efterløn, pensionsalder, kontanthjælp og dagpenge til uddannelsesstøtte, skat og førtidspension.

»På et tidspunkt var det vigtigt at gøre noget i forhold til arbejdsudbuddet og stramme bardunerne. Nu har vi været der, gjort arbejdet. Derfor er det tid til at sadle om,« siger gruppeformand Henrik Sass Larsen (S).
Socialdemokratiet har foretaget en gennemgang af de 26 forslag, som den daværende Velfærdskommission fremlagde i 2005 med det formål at øge arbejdsudbuddet. Kun tre af forslagene er i dag ikke gennemført, resten er ført helt eller delvist ud i livet.

»Det viser, at den sti er trampet godt og grundigt ned,« siger gruppeformanden.
Det socialdemokratiske reformstop er et markant kursskifte i forhold til årene, hvor Helle Thorning- Schmidt var formand. Som statsminister fremhævede hun med stolthed i udlandet, hvordan Danmark i kølvandet på krisen var gået »reformamok«. Men i dag blæser det andre vinde. En række økonomer, blandt andre professor Nina Smith og de økonomiske vismænd, har på det seneste argumenteret for, at der ikke længere er nogen brændende platform under dansk økonomi og at de lavest hængende frugter er plukket, når det gælder at skaffe flere hænder. Andre som den liberale tænketank CEPOS og Liberal Alliance mener, at der fortsat er masser af reformer at gennemføre. Vil man have penge til skattelettelser, bedre velfærd og vækst, så må flere, som i dag er på overførselsindkomst, konverteres til at bliver skattebetalere.

Selv om økonomien ser ud til at være holdbar, er der vel masser at grunde til at fortsætte reformsporet?

»Arbejdsudbudsreformer skal laves i en tid, hvor vi skal have genoprettet den økonomiske balance. Det er gjort. Så er der steder, hvor det er rimeligt at gøre noget mere, det er også gjort. Mission accomplished. Der er orden i dansk økonomi, vi har fulgt alle de arbejdsudbudsreformer, der har været, til dørs, og strammet bardunerne, hvor vi kan. Hvis vi går videre, går vi fra at være reformivrige til at være stakkelhadere,« siger Henrik Sass Larsen.

»Stakkelhadere«

Med sit nye udtryk i samfundsdebatten, »stakkelhadere«, advarer Sass Larsen mod at gå videre ud af den sti, der går ud på at presse ledige i job.
»Man skal passe på med at forfølge mennesker, som reelt ikke har noget arbejdspotentiale at give af, med mindre man piner og plager dem meget kraftigt,« siger Henrik Sass Larsen.
Regeringen og andre peger ellers på, at det er muligt at få langt flere ledige i arbejde, så længe tusindvis af østarbejdere besætter almindelige ufaglærte job i Danmark.

Er alternativet til det du siger ikke, at importere en masse arbejdskraft udefra, mens Socialdemokraterne lægger sig i hængekøjen?

»Vi importerer allerede arbejdskraft i dag, Over 100.000 østeuropæere arbejder i Danmark, og det skal vi glæde os over, for ellers ville vi virkelig have problemer i dansk økonomi. Men det ville helt sikkert være smartere og bedre, hvis vi kunne give de ledige de kvalifikationer, der skal til, for at de kan tage de ledige job. Næste fase er at få de hænder og hoveder, der står til rådighed, til at passe til de ledige job gennem uddannelse og efteruddannelse,« siger gruppeformanden.

Regeringen har som mål at udvide arbejdsudbuddet med 55.000-60.000 og foreslår blandt andet at sætte pensionsalderen op med et halvt år før det oprindelig er planlagt og at beskære SU. Det vil øge det økonomiske råderum til andre formål. Er det ikke netop det, man kan med reformer, skabe et større råderum og gennemføre nogle af de ting, man gerne vil?

»Hvis råderummet skal gå til skattelettelser, er det en dårlig idé. De Radikale siger så, at vi ved at forhøje pensionsalderen kan skaffe råderum til mere velfærd. Men så tager man jo samtidig velfærd fra folk, nemlig retten til at gå på pension og have et liv efter arbejdslivet, det har jeg svært ved at se meningen med,« siger Sass Larsen.

På den socialdemokratiske ønskeliste står ellers masser af udgiftskrævende forslag, som kunne blive realiseret, hvis der var flere penge at gøre godt med.
I afskriver jer muligheden for at gennemføre forbedringer?

»Men at folk har muligheden for at have en tredje alder, et liv som pensionist med mulighed for at rejse, nyde børnebørnene, sommerhuset, eller hvad man har lyst til, har masser med velfærd at gøre. Hvis der er orden i økonomien, og vi er på den sikre side af alle de grænser, vi skal være, hvorfor i alverden skal vi så gennemføre reformer bare for at pine og plage folk,« siger Henrik Sass Larsen.
»Man stresser folk hele tiden«

Både med hensyn til dagpenge, ledige generelt og højere pensionsalder mener han ikke, der er mere at komme efter. Til gengæld vil man formentlig kunne presse flere indvandrere i arbejde med en mere konsekvent aktivering. Men der er tale om justeringer, som ligger langt fra tidligere velfærds-og arbejdsmarkedsreformer.
Da Socialdemokratiet for få år siden var i regering, var det en anden socialdemokratisk melodi, der blev spillet. En vigtig begrundelse for at gennemføre reformer af kontanthjælp og førtidspension var netop at få alle med. Ingen skulle efterlades på perronen med en kold check i hånden.

Når I afskriver yderligere reformer, lader i så ikke netop de 700.000-800.000 mennesker i stikken, som ikke er ikke er med til festen?

»Men folk skal jo stå til rådighed, og lovgivningen er indrettet på konstant at arbejdsprøve og give folk muligheden for at komme ud på arbejdsmarkedet. Vi har været der. Man stresser folk hele tiden. At sige, at det, Danmark har brug for, er flere arbejdsudbudsreformer, holder ikke,« siger Henrik Sass Larsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.