Socialdemokrater vil være EU-skeptiske: »Det er helt på Månen«

Følelser kommer før fornuft, når vælgerne stemmer, det forstod Thorning aldrig. Men nu skal Socialdemokraterne lære det, ellers bliver de ved med at tabe, mener Henrik Sass Larsen, som lancerer en række elementer i en ny socialdemokratiske EU-kurs.

Socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen mener, at der er brug for en revision af EUs institutioner, en skatteunion og en begrænsning af den fri bevægelighed mellem EU-landene.
Socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen mener, at der er brug for en revision af EUs institutioner, en skatteunion og en begrænsning af den fri bevægelighed mellem EU-landene.

Send EU-systemet til eftersyn, begræns den fri bevægelighed, indfør en mindsteløn for alle og etabler en skatteunion. Det er nogle af forslagene fra de danske socialdemokrater, som er på vej i en mere EU-kritisk retning.

Centrum-venstre partierne er i hele Europa, trængt op i et ringhjørne, hvor de kun tager imod, hvad der måtte komme at kæberaslere og dybe stød fra højre.

Vælgerne vender sig mod indvandring, globalisering, frihandel og EU - alt det, som de europæiske socialdemokrater i årtier har omfavnet. Derfor er der brug for helt grundlæggende at sadle om, mener Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen.

EU er vigtig for at løse grænseoverskridende problemer, understreger han, men der er i den grad brug for mere nærhed og en ny fælles socialdemokratisk kurs i Unionen.

»Europa består af nationalstater, som bliver ved med at opfatte sig som nationalstater, som gerne indgår i et tæt og forpligtende samarbejde, men med det udgangspunkt at man er en nationalstat. Det tror jeg er en klog iagttagelse af gøre,« siger Henrik Sass Larsen.

Han og S-formand Mette Frederiksen står tæt sammen om partiets mere EU-kritiske kurs, som Sass Larsen nu udbygger på flere væsentlige områder.

»Vi er nødt til at se på EU’s institutioner en gang til. Vi har et parlament, som kværner rundt i sin egen virkelighed, taler om harmonisering og har en stadig tættere union som eneste ønske. EU-Kommissionen har den samme tankegang, det er helt på månen,« siger Henrik Sass Larsen og kritiserer det skæve styrkeforhold, han mener, der er mellem Parlamentet og Kommissionen på den ene side og Ministerrådet på den anden.

»Parlamentet og Kommissionen er valgt for fem år ad gangen, og så er der et ministerråd med 28 forskellige lande, hvor ministrene udskiftes hele tiden. Det går ikke. Det må simpelthen stoppe. Man er nødt til at kigge på balancen i hele det europæiske projekt for at få det til at gå i takt med, hvad befolkningerne vil være med til,« siger han.

I juni stemte briterne sig ud af EU, og danskere og hollændere har inden for det seneste år stemt nej til mere EU. Skal centrum-venstre genvinde tilliden, så skal der ifølge Sass Larsen en langt mere stringent og agressiv socialdemokratisk kurs til.

»Overskriften for den politiske debat i hele Europa og USA er indvandring. Hvis man ikke har styr på den, får man tæv. Vælgerne er ikke til eksperimenter med fri indvandring, hvor man kan stå og se på, hvordan det hele falder sammen: Skoler, socialpolitik, arbejdstagerrettigheder. Uden en stram indvandrerpolitik er det uden for enhver rækkevidde, at centrum-venstre kan få magten nogensinde,« siger han og tilføjer:

»EU har i enestående grad vist sig ringe til at løse de her problemer. Det burde de skamme sig over i Bruxelles. Tænk at man laver en union med ydre grænser, som ikke virker, så kan man ikke fortænke landene i at etablere indre grænser i stedet.«

Dernæst er det ifølge Sass nødvendigt at sikre en minimumsløn til alle i hele Europa og mindstestandarder, så landene ikke kan udkonkurrere hinanden på dårlige arbejdsforhold og lav løn.
»Vi vil gerne gå ind for frihandel, men vi vil sikre, at alle har en ordentlig løn og noget at leve af,« siger han.

Ifølge den socialdemokratiske gruppeformand er det desuden nødvendigt at se på en af de vigtigste hjørnestene i det indre marked. Den fri bevægelighed for arbejdskraft skal begrænses.

»Den kommer vi til at diskutere. Det er rimeligt, at man kan få lov til at få job i et andet land og frit søge arbejde i EU. Men at man frit kan rejse rundt som daglejere og tiggere, eller hvad man gør uden fast arbejde, det går jeg ikke ind for.«

Endelig vil Henrik Sass Larsen sætte anderledes kontant ind over for skattesnyd og etablere en egentlig »skatteunion« i EU med minimumsatser, så de offentlige indtægter ikke udhules.

»I stedet for at konkurrere vores selskabsskatter, tobaksafgifter og andre afgifter ned til nul og hele tiden blive spillet ud mod hinanden, bør vi etablere et fælles gulv og loft, som disse skatter og afgifter kan bevæge sig inden for. Det er et konkret sted, hvor centrum-venstre kunne gøre en forskel. I kan få frihandel lige så tosset i vil, skal vi sige til liberalisterne, men der skal fortsat være indtægter til at finansiere velfærdssamfundet,« siger Sass Larsen.

En skatteunion står ikke på ønskelisten i mange andre EU-lande. Men man kunne starte med at nå til enighed om elementerne i en fælles socialdemokratisk EU-kurs i Norden, mener Henrik Sass Larsen og tilføjer:

»De elementer, jeg har nævnt her, kunne være relevante bud på en ny kurs for centrum-venstre i stedet for at rende rundt og kysse på de folk, som går ind for nyliberalistiske ideer og ikke sørgede for at få befolkningerne med.«
Det der især skal bringe centrum-venstre tilbage til magten handler dog mere om kommunikation og en ny erkendelse: At følelser er vigtigere end fornuft.

»Trump løj sig til præsidentposten, dagligt kom der i valgkampen en ny løgn, ting der var faktuelt forkerte, grovheder i et omfang, så man tænkte, at han umuligt kunne blive USAs præsident. Men det blev han, fordi det at gå hen og stemme, repræsenterer en følelse,« siger Henrik Sass Larsen.
Og det skal Socialdemokraterne vænne sig til, mener han:

»At følelser kommer før fornuft, når man sætter sit kryds, er den første lektion, som centrum-venstre skal lære, ellers bliver vi ved med at tabe.«
Den regering, som Sass indtíl for halvandet år siden var en del af, var kendt for »reformamok,« fordi det var nødvendigt, rationelt og fornuftigt.

»Vi har fået byttet om på fornuft og følelser,« siger Henrik Sass Larsen.
Ved det seneste valg fik Dansk Folkeparti flere end hver femte stemme og stod især stærkt i Sønderjylland.

»På alle parametre står sønderjyderne bedre end dem, der for eksempel bor på den københavnsk vestegn. Når de alligevel stemmer så protestagtigt, er det fordi de sidder tilbage med en følelse af, at det går den forkerte vej, at der er en risiko for at miste store arbejdspladser og at alt rykker mod byerne.

Hvis ikke man forstår den følelse, så bliver man ved med ikke at forstå, hvad det er der foregår derude. Globaliseringen gør ikke nødvendigvis folk fattigere, men den gør dem socialt utrygge,« siger Henrik Sass Larsen og tilføjer:

»Vi kan ikke bare appellere til den rationelle mand med de rationelle valg. Det var uheldigvis det Thorning-regeringen gjorde. Centrum-venstre har overladt store dele af billedet til højrepopulistiske og venstrepopulistiske bevægelser. Vælgerne går til højre, når vi ikke  haft styr på indvandringen og til venstre, når passionen ikke er med.«

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.