Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ugen på kanten

Snyd i skat eller bliv selv snydt

ccc
ccc

Det er ikke nogen god tid at være borger i.

I hvert fald ikke, hvis man er den slags håbløs borger, der tror på, at man skal opføre sig anstændigt og forventer, at staten gør det samme.

De seneste år har staten foræret milliarder af borgernes penge til Goldman Sachs ved salget af DONG, og Skat har udbetalt i omegnen af 13 milliarder kroner i udbytteskat til svindlere, der påstod at have penge til gode.

Utroligt nok lykkedes det denne uge Skat at overgå sig selv.

Skatteminister Karsten Lauritzen har nemlig bekræftet, at han vil beholde den boligskat, som afdøde skatteborgere rent faktisk har til gode.

Der er tale om op imod ti milliarder kroner, som regeringen har lovet at betale tilbage til de boligejere, der har været ramt af Skats høje ejendomsvurderinger. Men de boligejere, der er døde siden 2011 og frem til den dag, Skatfår et nyt vurderingssystem, får ikke pengene sendt videre til deres efterladte.

Skat beholder ganske enkelt penge, som borgerne har krav på.

Med andre ord: Først opkræver Skat for mange penge i boligskat, fordi man har sat vurderingerne for højt. Bagefter får de borgere, der er så dumme at gå hen og dø inden et nyt, offentligt IT-eventyr er funktionsdygtigt, konfiskeret de penge, de har betalt for meget og som deres efterladte burde få.

Heldigvis var skatteminister Karsten Lauritzen hurtigt på banen, da Jyllands-Posten bragte historien.

»I den ideelle verden ville det mest rimelige være, at alle fik de penge tilbage, som de har betalt for meget i skat,« slog skatteministeren fast.

Det har han jo ret i, men borgerne lever åbenbart ikke i den ideelle verden, for lige bagefter sagde skatteministeren, at han ville beholde de afdødes penge alligevel. For de efterladtes egen skyld, understregede han. Ellers skal dødsboet jo bare genåbnes.

»Det ville være advokaterne, der tjente på det. Og det er ikke deres interesser, vi varetager,« sagde skatteminister Karsten Lauritzen.

Det er så betænksomt, at man næsten ikke forstår, han virkelig sagde det. Ærgerligt han ikke også sagde, hvis interesser han egentlig varetager, når det efterhånden er lettere for kriminelle at få udbetalt penge fra staten end for lovlydige borgere.

Det offentliges sans for logik har også været i fuld sving i Odense-bydelen Vollsmose. Her bor over 9.000 indbyggere, hvoraf mere end halvdelen ikke går på arbejde. Alligevel kunne Beskæftigelsesforvaltningen ikke finde en eneste ledig, da en ny tøjbutik bad om hjælp til at finde en praktikant. I hele Vollsmose fandtes simpelthen ingen »egnede kandidater«, meddelte kommunen ifølge Fyens Stiftstidende.

Det var en tørklædebærende kvinde ved navn Saly Al-Shakhli åbenbart ikke klar over, da hun en dag kom ind i butikken for at spørge, om der var arbejde at få. Det var der, og selv om man måske burde ønske hende held og lykke med opgaven, tyder noget på, at Beskæftigelsesforvaltningen har mere brug for det.

Denne uge bragte også nyt om de nederste i samfundet. Hvert fjerde børnehavebarn, især drengene, fortæller i en ny undersøgelse, at de tit oplever at få skældud af deres pædagoger. De Konservative, der nogle gange mener, at der er grænser for, hvad politikerne skal blande sig i, har besluttet sig for at blande sig i dette så centrale samfundsproblem; det tilfredsstillende omfang af skældud i offentlige daginstitutioner. Børneminister Mai Mercado udtaler således til Politiken:

»Når det kommer til skældud, vil jeg gerne være lidt skarp. Jeg har en forventning om, at vores dygtige personale formår at tage andre pædagogiske redskaber i brug, før de når til skældud. En af de ting man kan gøre, er at opdele børnegrupperne og på den måde reducere brandslukning, hvor man skælder ud,« siger hun.

Man må give ministeren, at det er et godt forslag. Det giver ro at dele børnehavebørn op i grupper, så alle for eksempel ikke er indenfor på den samme stue på samme tid, hvilket er grunden til, at tusindvis af pædagoger over hele landet gør netop dette hver dag.

Måske kunne Mai Mercado med fordel opdele samfundsemner efter, om de umiddelbart står til at blive forbedret af en ministers indblanding eller ej.

I kulturens verden opstod denne uge et ramaskrig om biografen Palads. Den spraglede, popcorns-emmende kæmpe har stået på sin plads ved Vesterport station siden 1918 – med farver siden 1989 – og er dermed Danmarks ældste biograf. Men nu er det slut. Københavns Kommune har givet grønt lys for at rive bygningen ned og holder nu skarpt øje med det konsortium, der skal stå for et nyt byggeri.

»Det betyder, at de ikke bare kan plastre området til med massive og arkitektonisk uinteressante højhuse,« har Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell sagt, hvilket er et sikkert tegn på, at området bliver plastret til med massive og arkitektonisk uinteressante højhuse.

Palads udgør måske ikke nogen verdenskulturarv, men hvis der endelig skal sættes nedrivingsmaskiner ind i det indre København, kan de passende lægge vejen forbi Skatteministeriet først. Der ser nemlig heller ikke for kønt ud.

Leny Malacinski er journalist.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.