Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sne og isnende kulde på vej: Her rammer det

Det kommende døgns tid bliver et koldt et af slagsen. Flere steder vil få sne, mens vinden tager til og giver bidende kold.

Sne på vej til dele af landet.
Sne på vej til dele af landet.

Vinteren er for alvor over os. Og det kommer store dele af landet til at mærke det kommende døgns tid.

Allerede i skrivende stund er sneen så småt begyndt at falde på Bornholm og flere steder på Sydsjælland og Lolland-Falster. I løbet af natten og begyndelsen af tirsdagen tager vinden til. Og det kommer til at give følelsen af, at det er ekstra koldt udenfor, når man indregner den såkaldte chillfaktor.

Det fortæller den vagthavende ved DMI Mogens Rønnebek til BT.

»Lige nu er der overskyet over store dele af landet. Og der vil også falde sne rundt omkring. Det er hovedsageligt de sydlige egne og Østersøområdet, som vil få sne. Og mandag aften sner det allerede på Bornholm og på Sydsjælland og øerne,« siger Mogens Rønnebek.

Han understreger, at vinden vil blive stærkere, og det vil kulden dermed også på grund af chillfaktor. Samtidig kan stort set hele landet komme til at opleve snebyger.

»Temperaturen ligger omkring de nul grader, men vil falde ned til omkring minus fire grader i løbet af natten. Med chillfaktoren kan det komme ned til minus ti grader. Det er den sibiriske kulde, som vi har hørt om de seneste dage, men det bliver ikke streng kulde. Den kommer til at føles ekstra kold på grund af vinden,« siger Mogens Rønnebek.

Tirsdagen og natten til tirsdag bliver altså en kølig omgang med sne flere steder, men det burde ikke umiddelbart give store problemer i trafikken, hvis man kører ordentligt.

»Der falder ikke enorme mængder sne, og det bør være noget, som myndighederne kan håndtere,« siger Mogens Rønnebek.

Det kolde, snefulde og blæsende vejr kommer til at præge de næste par dage, men hen mod weekenden kan kulden begynde at trække tilbage til fordel for lidt varmere temperaturer, forklarer den vagthavende.

»Det er lidt usikkert, hvordan det præcis kommer til at blive, når vi kommer længere frem. Men hen mod weekenden vil det blive en smule lunere,« uddyber han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.