Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sne og glat føre giver uheld flere steder i landet

En yngre mand har mistet livet, og flere biler er kørt galt på grund af glat føre.

Arkivfoto: Snevejr og storm over det sydøstlige Jylland. Her ved Fredericia. Søndag den 11 februar 2018.. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2018)
Arkivfoto: Snevejr og storm over det sydøstlige Jylland. Her ved Fredericia. Søndag den 11 februar 2018.. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2018)

Et snevejr og glat føre har torsdag ramt landet. Det har ført til flere trafikulykker rundtom i landet.

Værst var en ulykke på Gl. Århusvej nord for Horsens, hvor en 21-årig mand mistede livet, da han kørte ind i et træ, og hans bil brød i brand.

En bilinspektør skal undersøge ulykken, men umiddelbart mener Sydøstjyllands Politi, at ulykken skyldtes vejrliget.

På motorvejen syd for Kolding kørte en lastbil med 37.000 liter mælk i grøften på grund af det glatte føre, og motorvejen er spærret i nordgående retning.

»Mælken skal omlæsses, og så skal vi have fjernet lastbilen,« fortæller vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi.

Vejdirektoratet forventer tidligst, at vejen bliver åbnet ved midnat.

På Fynske motorvej er to lastbiler kørt sammen. Der skete ingen personskade, men den ene fik revet brændstoftanken op, så den lækker dieselolie.

Det betyder, at motorvejen er spærret i østgående retning ved Aarup. Trafikken ledes af ved afkørsel 56 Ejby og på igen ved afkørsel 55.

Ved 22-tiden skriver Fyns Politi på Twitter, at oprydningsarbejdet ventes at vare en time endnu.

På mindre end en time måtte politi og redningsmandskab i Nordjylland rykke ud til tre uheld.

I Nørager kørte en personbil op bag i en anden bil klokken 19.37. Klokken 20.14 kørte to biler sammen i Hjallerup, og klokken 20.34 kørte en bil ind i en lygtepæl i Aalborg.

Ingen personer kom alvorligt til skade ved uheldene, som alle tre ifølge politiet skyldtes glat føre.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.