Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

SMS'en er blevet et effektivt våben for hackere

Mange har blind tillid til SMS'en. Derfor er den blevet et effektivt våben for svindlere, viser undersøgelse.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

De fleste ved efterhånden godt, at de ikke skal stole på alle de e-mails, der tikker ind i indbakken.

Men ifølge en ny undersøgelse, som Alexandra Instituttet har foretaget i samarbejde med Forsvarsakademiet, glemmer mobilbrugerne ofte den kritiske sans, når en sms popper frem på mobilskærmen.

Det fortæller Jonas Lindstrøm, som er Senior Security Architect i Security Lab på Alexandra Instituttet.

»Vi forbinder phishing med e-mails, men glemmer at være på vagt over for sms'er,« siger han.

I projektet forsøgte forskere at snyde medarbejdere i tre virksomheder, der beskæftiger sig med såkaldt kritisk infrastruktur.

Den ene er fra forsvarsindustrien, mens de to andre er fra olieindustrien og fra et sikkerhedsfirma.

185 angreb blev gennemført i alt. I forsøget trykkede 89 procent af medarbejderne på et link i en phishing-sms mod 40 procent i en e-mail.

Mange er ikke på mærkerne, når den slags angreb kommer i form af en sms, mener Jonas Lindstrøm.

»Ligesom med en e-mail kan en afsender nemt sløre sin identitet. Der findes flere programmer på nettet, der giver mulighed for det.«

»Så hvis personen også har nummeret på modtagerens kontaktpersoner, for eksempel vedkommendes chef, er det forholdsvis nemt at udgive sig for at være en anden.«

»En falsk sms vil dukke op i samme tråd som de rigtige sms'er,« forklarer Jonas Lindstrøm.

Den nye type angreb bør give stof til eftertanke ude på arbejdspladserne, mener han.

Et godt råd kunne være at indføre procedurer for, hvad man gør, når en medarbejder får en sms fra sin chef.

»Hvis chefen vil have dig til at overføre penge til en udenlandsk konto, så bør der måske være en procedure, der gør, at du først skal ringe til chefen for at bekræfte,« siger Jonas Lindstrøm.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.