Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Smitsom bakterie lukker afdeling for tidligt fødte børn

Afdelingen for for tidligt fødte børn på sygehuset i Næstved er midlertidigt lukket efter fund af MRSA.

Næstved Sygehus. Arkivfoto.
Næstved Sygehus. Arkivfoto.

Tre nyfødte på Næstved Sygehus er blevet smittet med den smitsomme MRSA-bakterie.

Det medfører, at sygehusets afdeling for for tidligt fødte og syge spædbørn lukkes midlertidigt.

Der er dog ikke tale om den multiresistente MRSA-bakterie fra svin, understreger sygehusdirektør Vagn Bach, Næstved Sygehus.

- Det er en sjælden bakterie, men den kan behandles. Men vi vil ikke løbe nogen risiko, derfor handler vi prompte og lukker afdelingen for nye patienter, siger Vagn Bach i en pressemeddelelse.

Han understreger, at de tre spædbørn, der er blevet smittet med bakterien, ikke er blevet syge som følge af smitten.

Det var sygehusets interne kontrol, der opdagede de tre tilfælde af MRSA, som nu fører til den midlertidige lukning af afdelingen.

- Det er vigtigt at understrege, at ingen af de nyfødte er kommet noget til, men vi skal finde smittekilden hurtigt. Derfor sætter vi alt ind nu, og flytter alle nye patienterne til andre afdelinger i Region Sjælland, siger Vagn Bach.

Det er ikke første gang, at der konstateres MRSA på en sygehusafdeling for syge og for tidligt fødte spædbørn.

Det skete også i 2014, da ni spædbørn fik konstateret MRSA på Hvidovre Hospitals neonatalafdeling.

MRSA er en stafylokokbakterie, der er resistent over for behandling med visse typer antibiotika.

Den særlige MRSA-variant, CC398, er den farligste, fordi den vurderes at være multiresistent over for behandling med de fleste typer antibiotika.

Det er især personer med et svækket immunforsvar, der risikerer at blive syge af MRSA.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.