Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Smertegrænsen er for længst nået. Vores børn får ikke den basale trøst og omsorg, som det har krav på«

Børn, der ikke bliver trøstet, når de græder, er hverdag i landets daginstitutioner, viser en undersøgelse fra FOA. Det er urimeligt, at forældres eneste valg er at svigte deres barn eller blive hjemmegående, mener FOLA, Forældrenes Landsforening.

Når Louise Gjervig Lehn afleverer sin søn i børnehave, er det med et stik af dårlig samvittighed.

»Jeg ved, at mit barn får trøst af personalet, men jeg ved, at mit barn måske ikke bliver trøstet længe, og når mit barn sidder på skødet, så må pædagogen være mentalt fraværende, fordi hun skal være fokuseret på mange andre børn,« siger Louise Gjervig Lehn, der er formand i FOLA, Forældrenes Landsforening.

FOA har i en ny undersøgelse spurgt landets daginstitutioner, hvordan de oplever dagligdagen. Her svarer næsten halvdelen af personalet, at de dagligt ikke har tid til at trøste et barn, der græder.

»Smertegrænsen er for længst nået. Vores børn får ikke den basale trøst og omsorg, som det har krav på. Når jeg som forældre ved, at jeg afleverer mit barn et sted, der ikke har mulighed for at stimulere, trøste og udvise nærvær, så er det jo en oplevelse af, at jeg som forældre er med til at svigte mit barn, men jeg har ikke et valg,« siger Louise Gjervig Lehn.

Dårlige daginstitutioner presser forældre væk fra arbejdsmarkedet

Louise Gjervig Lehn peger på, at flere efterspørger fleksibel arbejdstid, så de kan aflevere deres børn senere og hente dem tidligere. Hun mener, at den dårlige kvalitet i daginstitutionerne er med til at presse forældre væk fra arbejdsmarkedet.

»Mit eneste valg som forældre er at trække mig fra arbejdsmarkedet, men som forældreorganisation i et moderne samfund, tror vi ikke på, at forældre skal trækker sig fra arbejdsmarkedet, og at det giver mere livsduelige børn. Vi tror på, at kommunerne skal investerer i at sikre en ordentlig kvalitet omkring børnene, så er vi slet ikke i tvivl om, at mor og far sagtens kan være på arbejdsmarkedet og samtidig være ansvarsfulde over for deres børn,« siger Louise Gjervig Lehn

Hun påpeger, at mange forældre oplever livskvalitet ved at gå på arbejde, og at den tilfredshed er med til øge energiniveauet, når forældrene kommer hjem. Men for at forældre ikke skal trække sig fra arbejdsmarkedet, er det helt nødvendigt, at de oplever daginstitutioner, der kan yde den samme omsorg som den selv.

»Forældre betragter ikke daginstitutionerne som et pasningstilbud længere. Vi betragter det som et sted, børnene skal være i stedet for at være sammen med deres forældre og et tilbud, som skal sikre den samme form for læring, stimulering og omsorg og nærvær, som mor og far er forpligtet til at give barnet, hvis det er i deres varetægt. Nu er det daginstitutionerne, der har et kæmpe ansvar for at sikre, at vi får livsduelige børn der trives,« siger Louise Gjervig Lehn

Er det ikke naturligt, at pædagoger ikke kan udvise den samme høje grad af omsorg og nærhed som en forældre kan?

»Nej, det er absolut ikke naturligt. Alle voksne der vil et barn det godt, kan selvfølgelig vise kærlighed og oprigtig opmærksomhed og samhørighed, som det kræver, når et barn skal have ganske almindelig trøst. Alle voksne kan give trøst til et barn og grunden til, at der ikke vises nok omsorg og nærvær, er fordi personalet må aflede deres opmærksom på at slukke ildebrande hele tiden i stedet at have tid til det udviklende nærvær med vores børn,« siger Louise Gjervig Lehn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.