Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Små gymnasier er presset af lavere ansøgertal og små årgange

En fremskrivning viser, at små gymnasier kan få svært ved at holde et højt nok elevtal fremover.

De små gymnasier kan i fremtiden få svært ved at opretholde et højt nok elevtal, viser fremskrivning fra Danske Regioner. Scanpix/Thomas Lekfeldt/arkiv
De små gymnasier kan i fremtiden få svært ved at opretholde et højt nok elevtal, viser fremskrivning fra Danske Regioner. Scanpix/Thomas Lekfeldt/arkiv

København. En række af de mindste gymnasier på landet har nu så få ansøgere, at flere af dem er presset til smertegrænsen.

Det vurderer Danske Regioner ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag på baggrund af de seneste tal for, hvor mange afgangselever der i marts valgte at læse videre på det almene gymnasium, stx, efter sommerferien.

- Hvis udviklingen fortsætter, vil det blive svært for flere af dem at køre videre. I løbet af de næste 12 år bliver der 25.000 færre unge i den aldersgruppe, der går i gymnasiet.

- Hvis man trækker dem fra de små årgange, der i forvejen er på de truede gymnasier, kommer de til at gå en hård tid i møde, vurderer Kasper Munk Rasmussen, seniorkonsulent, Uddannelse og Arbejdsmarked hos Danske Regioner.

Han vurderer, at omkring en håndfuld gymnasier lige nu ikke kan tåle at komme længere ned.

I alt er antallet af ansøgere til det almene gymnasium i år faldet til det laveste antal siden 2009. Der er også færre ansøgere til hhx, mens htx og hf har øget tilslutning. Samtidig oplever erhvervsskolerne øget søgning.

Morsø Gymnasium er et af de pressede gymnasier. Gymnasiet har allerede varslet afskedigelser af tre undervisere og vil kun oprette tre 1.g-klasser næste år mod de nuværende fire.

- Sådan som det er nu, kan vi godt lave en god skole. Men det er klart, at af økonomiske og faglige årsager er tre klasser på en årgang nok smertegrænsen, siger gymnasiets rektor, Kurt Sonne Thomsen.

Han mener, at det vil få alvorlige konsekvenser for lokalsamfundet, hvis Mors ikke har et lokalt gymnasium.

Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), mener, at der politisk bør gøres flere ting for at sikre de små gymnasier.

- Jeg tror, at man er nødt til at kigge på økonomistrukturen. Jeg tror på, at de steder, hvor man har små gymnasier, der kan det give god mening at se på, om en større del af tilskuddet til gymnasierne skal være baseret på grundtilskud og ikke kun aktiviteter - altså hvor mange elever man har, siger hun.

Hun bifalder også en allerede vedtaget lovændring, der gør det muligt at lægge kapacitetslofter over gymnasierne i de store byer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.