Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Slut med postkasserød: Post Danmark skifter farve på uniformerne

I løbet af få år vil de danske postbude skifte deres røde uniformer ud med nye blå. Det sker som en konsekvens af, at Post Danmark er blevet en del af den nordiske - og blå - logistikgigant PostNord.

Om få år vil de danske bude cykle rundt i blå postuniformer. Foto: Asger Ladefoged
Om få år vil de danske bude cykle rundt i blå postuniformer. Foto: Asger Ladefoged

»Se min kjole, den er rød som postbudets.«
Den sammenligning går ikke meget længere. I løbet af de kommende år, vil Post Danmarks bude nemlig skifte deres røde uniformer ud med blå, skriver Jyllands-Posten.

I mere end 150 år har postvæsnet været lig med »postkasserød«, men som konsekvens af, at Post Danmark i 2009 blev en del af PostNord-koncernen, skal vi altså til at vænne os til »postkasseblå«. Ifølge administrerende direktør i PostNord, Peter Kjær Jensen, er der behov for at vise danskerne det ny tilhørsforhold tydeligere.

»I Sverige har man allerede skiftet farven på postbudenes uniformer fra gul til blå. Det er den samme proces, vi har sat gang i nu herhjemme,« siger Peter Kjær Jensen til Jyllands-Posten.

Mange af de gule postbiler er allerede blevet udskiftet, og farveskiftet af uniformerne er ligeledes igang og kommer til at ske gradvist, i takt med at uniformern bliver slidte og alligevel skal udskiftes. Også de røde posthuse skal »rebrandes« i forbindelse med udskiftningerne.

For at respektere postvæsenets historie forbliver postkasserne dog røde, oplyser Peter Kjær Jensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.