Slut med fake news: Berlingske dropper aprilsnarren

Nyhedsstrømmens mange falske nyheder og alternative fakta får Berlingske til at sløjfe traditionen med at bringe en frit opfundet historie 1. april.

ARKIVFOTO af Berlingske Tidende hovedindgang i Pilestræde.
ARKIVFOTO af Berlingske Tidende hovedindgang i Pilestræde.

Man skal stoppe, mens legen er god, siges det. Det gør Berlingske fra og med i dag. Stopper med at bringe den traditionsrige nyhedssatire også kaldet aprilsnar-historien 1. april.

Det sker i lyset af, at såkaldt fake news og alternative fakta i stigende grad finder vej til mediers spalter og sendetid og dermed skaber tvivl om, hvad der er sandt og falsk.

Når det bliver stadig sværere at afkode, om noget er sandt, forvirrer forårsspøgen 1. april mere, end den morer, mener Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen:

»Alle anklager os i medierne for fake news. Det er frygteligt belastende. Vi kan ikke have det siddende på os. Men hvad pokker skal vi gøre? Her er i det mindste et sted at starte. Og det gør vi så i dag«.

I virvaret af nyheder, vi konstant bombarderes med, falske som sande, kan det, ifølge Tom Jensen, for det utrænede øje være svært at skelne mellem historien om, at Barack Obama i januar 2017 ville sende 3.600 tanks mod den russiske grænse og, i dansk sammenhæng, legendariske aprilsnar-historier, som mange hopper på. Som da Roskilde Tidende fik folk til at stå i kø med dunke og beholdere uden for spritfabrikkerne i byen, fordi man havde fortalt, at der ved en fejl var lavet Gammel Dansk med for høj alkoholprocent, og man nu skulle af med det.

Og da DR i 1983 lavede et indslag om levende kyllinger i chokoladepåskeæg, skabte det også kø, men denne gang af forargede seere ved telefonerne.

Man kan begræde aprilsnar-traditionens afslutning i Berlingske. Men noget tyder på, at den frit opfundne nyhed 1. april vil få det svært i takt med, at flere medier skærper opmærksomheden på falske nyheder.

F.eks. har den franske avis Le Monde, ifølge fagbladet Journalisten, samlet en database med 600 forskellige utroværdige sites. Heriblandt Breitbart News, der siges at være den amerikanske præsident, Donald Trumps, yndlingsmedie.

Vincent F. Hendricks, der er professor i formel filosofi ved Center for Information og Boblestudier under Københavns Universitet, mener, Berlingskes aflivning af aprilsnarren er forståelig. Aprilsnarrens »løgn« underløber de etablerede mediers opgave, der består i at klæde borgerne på med den rigtige information til at tage beslutninger i et demokratisk samfund, mener Hendricks.

Det er at gå for vidt

»Og i og med at fake news og alternative kendsgerninger præcis bidrager til IKKE at kvalificere borgernes beslutningsdygtighed, fordi informationen er fejlagtig, kan jeg godt forstå, at Berlingske ikke længere vil bringe en aprilsnar.«

»Misinformation på nettet er en trussel mod det globale demokrati,« siger Vincent F. Hendricks.

»At lege kispus med den sandfærdige information er dybest set at undergrave demokratiet, alt den stund at misinformation på nettet nu er en global udfordring.«

At sløjfe aprilsnarren er at gå for vidt, mener satireekspert og ekstern lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, Dennis Meyhoff Brink.

»Siden middelalderen har vi haft en konvention om, at man gerne må drille hinanden 1. april. At aflyse denne uskyldige tradition, blot fordi der i øjeblikket er nogle falske nyheder i omløb, er efter min mening en hovedløs overreaktion.«

Alle har brug for frirum, hvor almindelige normer er svækkede, mener Dennis Meyhoff Brink.

»Hvis man forsøger at fortrænge det godmodige drilleri, kommer det bare tilbage i en mere ondsindet version. Der går ingen skår i Berlingskes eller andre mediers troværdighed, hvis de laver en aprilsnar. Tværtimod bidrager det blot til at give dem et mindre kedeligt og bedemandsagtigt image. Total seriøsitet kan være dræbende, også for en avis. Det er jo bl.a. derfor, man har satiretegninger i aviser.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.