Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sliksyge drenge sender falske sedler i omløb i Esbjerg

En mellemøstlig bryllupstradition med at kaste pengesedler til de nygifte er endt med en politiefterforskning.

Esbjerg: Et bryllup i Esbjerg er endt med en politiefterforskning, da tre drenge søndag har benyttet falske pengesedler, som de havde taget med fra brylluppet lørdag.

- Der bliver afholdt et bryllup her i Esbjerg lørdag, der følger traditionerne fra brudeparrets kultur. Det indebærer blandt andet paradekørsel, og at der på et tidspunkt bliver kastet med penge, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Mads Lervad Dammark.

Brylluppet fulgte mellemøstlige traditioner, der altså indebærer en regn af sedler over brudeparret.

Tilsyneladende har en eller flere af brylluppets gæster altså forsøgt at slippe billigt fra den tradition.

Men regnen af pengesedler fristede tre unge drenge i 12-13-års-alderen, der tog nogle femeurosedler med til Bilka i Esbjerg søndag. Her købte de bland-selv-slik for pengene.

- Drengene er uvidende om, at sedlerne er falske, men da børnenes forældre finder ud af, at børnene har brugt sedlerne, så sammenligner de sedlerne med deres egne, og de kan se, at sedlerne er falske, oplyser vagtchefen.

Forældrene tog derefter i Bilka for at underrette personalet og betale drengenes slik - med ægte penge.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker nu sagen med henblik på at finde frem til kilden til de falske pengesedler. Indtil videre har man konfiskeret omkring 30 femeurosedler.

- Sedlerne er meget vellignende, og det er jo også derfor, at drengene kan bruge dem i Bilka. Ved første øjekast kan det være svært at se, om de er ægte eller ej, siger Mads Lervad Dammark.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.