Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skyd ikke fra hoften, og gå aldrig længere end Pernille

Hvem er det, som støtter Pernille Vermund? Og handler Nye Borgerlige om andet end udlændinge? Berlingske tog til bestyrelsesmøde med græsrødderne i Rudersdal.

Pernille Vermund, formand for partiet Nye Borgerlige. Foto: Søren Bidstrup
Pernille Vermund, formand for partiet Nye Borgerlige. Foto: Søren Bidstrup

Da de har rundet julebingoen, går Ditlev Otte-Trojel til punktet medlemsrekruttering. Det seneste hverve­arrangement i Holte tiltrak ti interesserede, fortæller den unge cand.merc. til højre for mig ved spisebordet. Alle var veluddannede og engagerede.

»Men en del tør ikke skrive læserbreve i deres eget navn. De er bange for at blive stigmatiseret. For chikane, simpelthen.«

Det er en hverdagsaften, og der er bestyrelsesmøde i Nye Borgerlige i Rudersdal – det nye ultraliberale og islamkritiske parti, som denne uge indleverede de nødvendige godt 20.000 underskrifter, så partiet kan opstilles til næste folketingsvalg.

Rundt om spisebordet hos lokalformand Morten Bille sidder de otte, som rakte hånden op ved den stiftende generalforsamling for snart trekvart år siden. Dengang kun få kendte til Nye Borgerlige, og endnu færre spåede partiet nogen fremtid.

Berlingske er taget med for at forstå, hvad der fik dem til det.

»Jeg frygter for det samfund, jeg skal give videre til mine børn. Så simpelt er det,« siger Jannie Bøgh.

Den 37-årige skolelærer og enlige mor til to nåede at flirte lidt med Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i sine unge år. Siden kom hun til de Konservatives ditto. Men først som voksen har hun engageret sig rigtigt i et parti.

»Mine børn er otte og fire år og lige så lyshårede som mig. Hvordan skal jeg lade dem gå i byen, når de bliver ældre, med den primitive vold og de ukvemsord, man bliver mødt med fra islamister? Hvordan skulle jeg kunne lægge stemme til, at de får dårligere undervisning, fordi der sidder fire flygtninge i hver klasse? Jeg bliver tit skudt i skoene, at jeg opfordrer til borgerkrig, men man kan altså ikke ignorere tingene. Jeg kan godt forstå, at nogle er bange for at skrive læserbreve – man vil jo gerne være en del af det pæne selskab. Sådan har jeg også haft det. Men jeg vil bare sige, at pænheden altså har en pris, som vores børn kommer til at betale. Det vil jeg ikke være med til.«

Ikke et asylstop-parti

Blandt Nye Borgerliges mest profilerede mærkesager er et fuldstændigt stop for asylbehandling i Danmark, og at alle udlændinge på midlertidigt ophold skal sendes hjem, når tilladelsen ophører. Partiet vil afskære alle, der ikke er danske statsborgere, fra offentlige ydelser. Og så skal tørklæder forbydes i skoler og på offentlige arbejdspladser, og islams tilstedeværelse skal bekæmpes i det offentlige rum.

Følger man partiets forkvinde, Pernille Vermund, på Facebook, får man indtrykket, at udlændingestramninger er partiets eneste slagnummer. Men når man læser beskrivelserne af de otte bestyrelsesmedlemmer på partiets hjemmeside, er der ikke en eneste, der nævner flygtningedagsordenen som deres mærkesag.

»Vi er jo ikke kun et asylstop-parti. Verden er mere kompleks,« siger Lisa Mette Tønder, der fremhæver sine egne mærkesager som retssikkerhed og afbureaukratisering.

Den 32-årige har siden sin tid på jurastudiet været aktiv i De Konservative. Op til sidste folketingsvalg arbejdede hun 80 timer om ugen for at sikre partiet et godt valg. Men da missionen fejlede, og folketingsgruppen blev halveret, røg også halvdelen af medarbejderstaben. Lisa Mette Tønder blev træt af De Konservative og sluttede sig i stedet til Pernille Vermunds projekt.

»Problemet med højrefløjen i dag er, at det er blevet ren leverpostej,« siger Morten Bille, der er formand for lokalafdelingen og aftenens mødeleder.

Mere business end klaphat

»Hvis du skulle lave en blindsmagning på værdipolitikken, ville du ikke kunne gætte, hvem der var hvem. Vores fordel er, at vi ikke skal forsvare det eksisterende. Vi har mulighed for at stå mere fast.«

Han selv gik ind i Nye Borgerlige, fordi han som formand for en uafhængig lokalliste i Allerød så en fordel i at tilslutte sig et nystartet parti, hvor man kan få mere indflydelse. Udlændingepolitikken er vigtig, siger han, men blot ét af flere værdipolitiske emner, han personligt går op i.

»Hvis det viser sig, at det er det eneste, vi kan kommunikere om, vil vores parti ikke være bæredygtigt. Det er vores indgangsbøn til offentligheden, men jeg glæder mig også til, at vi snart bliver spurgt om andre ting.«

Et par af bestyrelsesmedlemmerne var til seminar i weekenden, hvor græsrødderne fik indpodet et par vigtige huskeregler, når de begiver sig ud i den offentlige debat: Skyd ikke fra hoften, og gå aldrig længere end Pernille.

Med så aggressivt fokus på udlændingepolitik tiltrækker Nye Borgerlige naturligt alt fra inkarnerede islamhadere over nynazister til frafaldne DFere, der måske ikke helt har læst op på Nye Borgerliges i øvrigt liberale økonomiske politik.

Medlemmerne rundt om bordet udstråler nu mere professionel business end provinsiel klaphat. De er tidligere konservative, venstrefolk og LAere med gode uddannelser og bopæl i Nordsjælland. De er ikke vant til at blive kaldt racister og det, der er værre, men til at være en del af det, som opfattes som det pæne, borgerlige selskab.

»Claim«-ingrediensen

På vej hjem spørger jeg Carsten Winther, der giver et lift til stationen i sin bil, om Nye Borgerlige reelt vil lægge sig til højre for Dansk Folkeparti?

»Det kommer jo an på, hvad du betoner. Vi går jo ind for så meget. Lige nu er udlændingepolitikken bare det, der sælger flest billetter.«

Betyder det, at I markedsfører jer på noget, som ikke er det centrale i jeres politik?

»Altså, nu sælger jeg jo hårprodukter,« siger Carsten Winther og begiver sig ud i en længere analogi.

Hårprodukter, som iværksætteren forklarer, består af tre hovedingredienser: basic- ingredienser, som er den primære substans. I shampoo og skønhedsprodukter er det typisk vand. Her er alle mærker ens. Så er der functional ingredienser – den sæbe, som får produktet til at virke, så at sige. Også de er i vid udstrækning generiske. Endelig er der det, man kalder claim-ingredienser – for eksempel de 0,5 pct. nøddeprotein, man putter i et produkt for uden at komme i konflikt med markedsføringsloven at kunne skrive på pakken, at nødderne giver håret fylde.

»Er det falsk markedsføring så …?« spørger Carsten Winther retorisk.

Ingen ville jo markedsføre et produkt på, at det primært består af vand. Og der er jo også nøddeprotein i. Og man er nu engang nødt til at slå på det særegne.

»Så tramper man måske lidt hårdt i pedalerne for at tiltrække så mange som muligt til butikken. Senere kan vi så brede budskaberne lidt ud. Men hvis ikke vi bliver opstillet og valgt, kan det jo være lige meget, hvad vi ellers har på hylderne. Sådan er det at drive business, og sådan er det også i politik.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.