Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skybrud i Jylland: Villahave har fået 60 tons vand

Skybrud i det centrale og østlige Jylland har sendt store vandmængder ned fra oven.

Det er blevet til næsten 60 millimeter regn i Vejle fredag eftermiddag. Free/Tomasz Sienicki / Gnu Free / Wikimedia
Det er blevet til næsten 60 millimeter regn i Vejle fredag eftermiddag. Free/Tomasz Sienicki / Gnu Free / Wikimedia

Det har været en våd fredag i det østlig og centrale Jylland samt det vestlige Fyn. Her har skybrud sendt usædvanligt store mængder vand ned over jyderne.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved DMI, Lars Henriksen.

- Det har en været en våd omgang. Specielt den østlige og centrale del af Jylland har fået rigtig meget vand. Flere steder er der registreret skybrud. Det vil sige, at der er faldet mere end 15 millimeter regn på 30 minutter, siger han.

- Værst har det nok stået til nær Vejle, hvor man på et tidspunkt fik dobbelt skybrud. En station har målt 35,8 millimeter regn på blot 30 minutter.

Klokken 19 havde en af DMI's stationer i Vejle målt 59,4 millimeter regn siden middag.

Det fik DMI til tasterne på det sociale medie Twitter.

- Så meget vand får de kun på et døgn hvert tyvende år, skriver DMI og satte det i kontekst:

- 60 millimeter svarer til seks store gulvspande vand på hver eneste kvadratmeter eller 60 ton vand i en almindelig villahave.

I et bredt bælte op gennem Jylland og over Fyn er der faldet 30 millimeter vand. Det er dog kun ved Hobro og Vejle, at der er faldet over 50 millimeter ifølge DMI's målinger.

- De der skybrud er ofte meget lokalt. De kan ramme inden for få kilometer. Så høvler det ned et sted, mens der ikke er så meget et andet sted, siger Lars Henriksen.

Fredag aften efter 21 oplyser Lars Henriksen, at regnvejret ikke nødvendigvis vil ramme det østlige Danmark lige så hårdt.

- Det er ved at være slut i Jylland. På Sjælland ligger der nogle kraftige byger men ikke noget med skybrud i, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.