Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kundby-sagen

Skulle bomberne sprænge eller handlede det kun om opmærksomhed?

Anklageren i Kundby-sagen går efter en forvaringsdom til den 17-årige pige. Men hendes advokat afviser og siger, at bombetruslerne, sprængstofferne og beskederne til Islamisk Stat bare handlede om opmærksomhed.

PLUS-historie. En 17-årig pige nægter sig skyldig i anklager om at skulle have planlagt bombeangreb mod to skoler på Sjælland. Det var tomme trusler, forklarede hun i retten. (se Ritzau historie 191638) Sagen mod en ung kvinde fra Kundby anklaget efter terrorparagraffen. Retten i Holbæk.. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2017)
PLUS-historie. En 17-årig pige nægter sig skyldig i anklager om at skulle have planlagt bombeangreb mod to skoler på Sjælland. Det var tomme trusler, forklarede hun i retten. (se Ritzau historie 191638) Sagen mod en ung kvinde fra Kundby anklaget efter terrorparagraffen. Retten i Holbæk.. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2017)

De faktiske omstændigheder er der ikke meget tvivl om. Den unge pige fra Kundby på Sjælland, der de forløbne uger har været centrum i en stor terrorsag, købte ingredienserne til at fremstille sprængstoffet TATP. Hun søgte på adressen for den jødiske Carolineskolen i København, og hun kontaktede, hvad hun troede var lederen af Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi.

Men havde den dengang bare 15-årige pige rent faktisk tænkt sig at udføre sine planer og bombe to danske skoler? Det var det springende punkt på fjerde dag i Kundby-sagen, hvor det også blev diskuteret, om den dengang bare 15-årige pige havde forstået den sigtelse, hun tilbage i 2016 erklærede sig skyldig i. Noget anklageren mente hun havde, mens forsvareren var af en helt anden overbevisning.

I sit forsøg på at overbevise nævningene om pigens skyld, henviste anklageren blandt andet til en seddel, der i retten i Holbæk blev beskrevet som en slags »tjekliste for et bombeangreb«. Her står Sydskolen i Fårevejle nævnt, ligesom en prøvesprængning – der skulle finde sted på et toilet i Kvickly – og opskriften på TATP gør det. Nederst i venstre hjørne står der desuden »Måske kan brødrene i Raqqa hjælpe«. Raqqa er den by i Syrien, Islamisk Stat har udnævnt til sin hovedstad.

Rykkede for ordre

Derudover henviste anklageren til en korrespondance, pigen har haft via det sociale medie Twitter med en mand, hun troede var lederen af Islamisk Stat (IS). Hvem, der rent faktisk svarede Kundby-pigen, vides ikke, men sikkert er det, at hun igen og igen rykkede efter en ordre om at udføre et bombeangreb mod Sydskolen i Fårevejle den 8. januar.

Sidst men ikke mindst, lagde anklageren, Kristian Kirk, stor vægt på en hemmelig lydoptagelse, der blev præsenteret for retten i sidste uge. Her fortalte Kundby-pigen til én af sine tidligere skolelærere, som hun har et nært forhold til, at hun havde tænkt sig at bombe Sydskolen i forbindelse med en gallafest.

»Både juridisk og bevismæssigt er det en ukompliceret sag,« sagde anklageren til nævningene, og fortalte, at han godt forstod den mentale barriere, de står overfor. Han ville også hellere leve i en verden, hvor man ikke behøvede at frygte, at 15-årige etnisk danske piger kunne være terrorister, fortalte han, og satte fingeren på det paradoks, der har omgærdet hele sagen: At en ung, dansk og tilsyneladende helt normal pige nu sidder på anklagebænken for én af straffelovens alvorligste forbrydelser. Et paradoks så stort og iøjnefaldende, at det var nødt til at blive italesat, selv om den unge pige med de sorte lokker ikke gjorde meget for at tiltrække sig opmærksomhed med sin adfærd igennem retssagen. Her har hun hele tiden været stille, ofte kigget ned i gulvet og kun virket fortrolig med sin advokat.

Forsvareren: Carolineskolen var lokkemad

Ifølge pigens advokat, Mette Grith Stage, er sagen dog ikke så lige til, som anklageren gerne vil gøre det. Hun medgav, at pigens fascination af islam ikke var sund, og hun har da også flere gange efterspurgt et antiradikaliseringsprogram til den nu 17-årige pige.

Men, understregede advokaten, så handlede korrespondancen via Twitter, samtalen med den tidl. lærer og indkøbene af ingredienser til at fremstille TATP altså ikke om, at den unge pige ville udføre et angreb. Det var et råb på opmærksomhed.

Da Kundby-pigen den 7. januar – dagen inden, hun havde planlagt et angreb på sin tidligere skole, Sydskolen i Fårevejle – endnu ikke havde fået en ordre fra Islamisk Stat om at udføre angrebet, lagde hun idéen til side, og fokuserede i stedet på den jødiske Carolineskolen. »Hun skiftede mål,« fortalte anklageren. Men ifølge forsvareren skiftede hun blot lokkemad.

Samtalerne med manden, hun troede var lederen af IS, handlede nemlig ifølge forsvarer Mette Grith Stage først og fremmest ikke om, hvordan man blev martyr, men om at en ung pige, der manglede spænding i sit liv, var i kontakt med én, hun troede var lederen af en af de mest omtalte organisationer i verden - Islamisk Stat.

Men derfra, og så til, at Kundby-pigen faktisk kunne udføre et angreb, var der milevidt, forklarede Stage og støttede sig til lydoptagelsen, den tidligere lærer havde optaget. Her forklarede den unge pige bl.a., at hun ikke vidste, hvordan hun skulle komme til København.

»Alene tanken om at tage til København var en helt uoverskuelig udfordring for den her lille terrorist,« sagde Mette Grith Stage i ironiske vendinger, mens hun kiggede på den 17-årige pige.

Ifølge Mette Grith Stage gav det heller ingen mening, at anklageren holdt fast i den indrømmelse, Kundby-pigen havde givet ved grundlovsforhør tilbage i januar 2016. Den unge pige vidste ikke, hvad hun havde sagt ja til, sagde Mette Grith Stage, inden hun afslutningsvis kiggede over på de otte nævninge og kom med en direkte besked til dem:

»Det er en tung byrde, der ligger på jeres skuldre. Den her unges piges skæbne ligger i jeres hænder. Derfor skal I huske på, at enhver rimelig tvivl skal komme den tiltalte til gode«

Anklageren fastholder, at den tiltalte skal dømmes efter straffelovens § 114, der også kaldes terrorloven. Han går efter en forvaringsdom. Forsvaren siger omvendt, at pigen skal frifindes fra anklagen under § 114. Parterne er dog enige i, at pigen skal dømmes for at have stukket en pædagog ned på den sikrede institution, hvor hun siden sin anholdelse i januar 2016 har været.

Hvorvidt pigen findes skyldig afgøres den 5. maj, hvorefter en eventuel domsafsigelse vil ske den 10. maj.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.