Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skuffende dansk sjetteplads ved VM for kokke

Trods favoritstatus måtte en slemt skuffet Kenneth Hansen nøjes med en sjetteplads til Bocuse d’Or i Lyon. Norge tog - igen igen - guldet.

Det blev norske Ørjan Johannessen, som løb med sejren ved den prestigefyldte Bocuse d’Or -konkurrence i franske Chassieu i aftes. Foto: Robert Pratta
Det blev norske Ørjan Johannessen, som løb med sejren ved den prestigefyldte Bocuse d’Or -konkurrence i franske Chassieu i aftes. Foto: Robert Pratta

»Det er ikke bare en skuffelse. Det er en kæmpe skuffelse. Der går noget tid, før vi får vasket det her af os igen.«

Det var en noget slukøret Kenneth Hansen, som i går måtte indse, at det kun blev til en sjetteplads ved Bocuse d’Or – VM for kokke. Med en andenplads i den europæiske semifinale i Stockholm sidste år var Hansen ellers blandt medaljefavoritterne, eftersom det historisk set efter Frankrig har været de skandinaviske lande, som taget for sig af metallet, de 15 gange konkurrencen har været afholdt siden 1987.

Guldet gik for femte gang til Norge – ved Ørjan Johannessen – som dermed er det næstmest vindende land efter Frankrig. Lidt overraskende fik den svenske storfavorit Tommy Myllymäki, som vandt semifinalen og tidligere har vundet sølv i finalen, kun bronze, hvilket tydeligvis ikke behagede de svenske tilskuere i messehallen i Lyon. USA kom også lidt overraskende på podiet, eftersom Philip Tessier tog sølv. Det er første gang, at de store amerikanske investeringer i Bocuse d’Or-forberedelserne har medført medaljer.

 

For den danske Bocuse d’Or-præsident og medlem af dommerpanelet John Kofod kom den amerikanske succes dog ikke som et chok. Kofod har konstant haft amerikaneren, som kommer fra den berømte restaurant The French Laundry, blandt favoritterne, hver gang Berlingske har talt med Kofod i løbet af de de to dage, konkurrencen har varet.

Allerede umiddelbart efter, at Kenneth Hansen havde afleveret sine to retter til dommerne i går eftermiddag, havde han en ret klar fornemmelse af at være ude af top tre:

»Vi kunne have gjort det betydeligt bedre. Vi havde problemer med strømmen og ovnen, og der var mange små ting, der ikke gik helt, som vi ville – temperaturer f.eks. Detaljer, som skulle have været knivskarpe, men blev mindre præcise. Nerverne var der dog ikke noget galt med. Dem lykkedes det mig overraskende nok at holde i ro, så jeg kunne fokusere på maden,« sagde Kenneth Hansen, da vi fangede ham efter afleveringen.

Eftersom Bocuse d’Or-juryen hverken motiverer vindere eller tabere, får vi aldrig at vide, præcis hvad det var, som »snød« Hansen for den forventede podieplads.

Et punkt, hvorpå Kenneth Hansens præstation dog adskilte sig en del fra de andre førende kandidater, var opsætningen af kødretten, som ifølge reglerne skal serveres på et stort fad. Hansen havde valgt en relativt upyntet – nærmest asketisk – opsætning på et noget ukonventionelt Verner Panton-agtigt fad designet af Steffen Schmelling, som før blandt andet har arbejdet for B&O. frank

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.