Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skrald i skralderen eller på komposten?

Disse dele af dit køkkenaffald giver god kompost, hvis du da ikke bruger det til chips eller ansigtsrens.

Skal dit affald i komposten eller i skraldespanden?
Skal dit affald i komposten eller i skraldespanden?

Står der en kompostbeholder eller bare en god bunke i hjørnet af haven, så skal den naturligvis fodres med de bedste efterladenskaber fra køkkenet, men med nogle rester, skal man holde tungen lige i munden.

Økologiforkæmper og ambassadør for Stop spild af mad Birte Brorson så helst, at der ikke gik så mange rester fra madlavningen til skraldespand eller kompost.

- Generelt så skal man slet ikke skrælle grøntsagerne så meget, som vi gør. Hvis de er økologiske, så kan man snildt spise skrællen på både gulerødder og rødbeder og sommerkartofler, forklarer hun.

Skræller man alligevel sine rodfrugter, så er det faktisk heller ikke sikkert, at herlighederne nødvendigvis skal ned i havens kompostbunke.

- Hvis man sikrer, at skrællerne er rene og ikke for våde og vender dem i lidt olie og salt og eventuelt hvidløg eller anden smag, så kan man bage dem i ovnen på cirka 100 grader en lille time eller til de er helt tørre og lave sine egne chips, forklarer Birte Brorson.

Der er forskel på, hvilket køkkenaffald de enkelte kommuner anbefaler, at man smider i komposten. På Fyn forklarer kommunikationschef ved Odense Renovation Claus Hammerich, at man i princippet kan smide alt vegetabilsk affald fra madlavningen i komposten.

- Men nogle kommuner frasiger sig bestemte ting fra køkkenaffaldet. Blandt andet kan kogte grøntsager i nogle tilfælde tiltrække rotter og mus, hvorfor man kan nøjes med at smide rå frugt og grøntsager på komposten, forklarer han.

Affald fra kødretter skal heller ikke ud i komposten, da det kan tiltrække uheldige skadedyr. Men æg kan både være godt og skidt på komposten. Det afhænger af, om ægget har været kogt eller ej. Odense Renovation anbefaler på linje med Miljøstyrelsen kun æggeskaller i komposten, hvis ægget har været kogt.

Kogte æg må godt komme i kompost, fordi eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier er dræbt ved kogningen, men æggeskaller fra bagning skal i skraldespanden. Heldigvis er det ikke så svært med alt. Kaffegrums kan altid komme i komposten.

- Det elsker kompostormene, så det skal bare ud med mindre man altså bruger det som scrub til at blødgøre huden, siger Birte Brorson.

Fakta: Disse ting kan komme i komposten

- Alt vegetabilsk køkkenaffald (frugt, grøntsager, skræller, urter). - Kaffegrums og teblade gerne med filter uden snor og klips. - Æggeskaller (kun kogte). - Blomsteraffald og potteplanter. - Køkkenrulle, æggebakker og papir uden farve/tryk. - Hækafklip, græs, blade, grønt fra køkkenhaven, halm, grannåle etc. - Flis og savsmuld. - Aske fra brændeovn (kun ved afbrænding af rent træ)

- Skræller fra citroner og appelsiner duer kun, hvis de er økologiske, de sprøjtede nedbrydes ikke.

Kilde: Odense Renovation, birtebrorson.dk - økologisk omlægning af professionelle køkkener.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.