Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skolesystemet oplevet gennem en Samsung-skærm

Sydkoreanske embedsmænd var på besøg hos en dansk efterskole for at lære om livskvalitet. I hjemlandet betyder karakterer alt.

De sydkoreanske gæster tog både selfies og lod sig forevige på deres Samsung-mobiltelefoner sammen med de danske elever. Foto: David Leth Williams
De sydkoreanske gæster tog både selfies og lod sig forevige på deres Samsung-mobiltelefoner sammen med de danske elever. Foto: David Leth Williams

Bussen kan ikke dreje ind ad den smalle villavej på Frederiksberg, hvor Kastanievejens Efterskole ligger. De besøgende sydkoreanske embedsmænd må derfor transportere sig til fods det sidste stykke hen til skolens murstensbygninger. Gåturen bruges effektivt på at hive Samsungen op ad lommen og tage billeder af de nyudsprungne bøgehække. »Beautiful« er et ord, der bruges flittigt.

De 18 Kim, Lee og Moon’er, som er på besøg, er en del af en lille gren af det sydkoreanske samfund, som går ind for at skabe et uddannelsessystem med motiverede og glade studerende. For hjemlandets unge er plaget af en konkurrencetankegang, der skaber topresultater i de verdensomspændende PISA-undersøgelser, men demotiverer eleverne i en sådan grad, at Sydkorea topper listen over selvmord.

»Vi er meget stolte over vores placering i PISA-undersøgelserne, men vi skammer os samtidig over den høje selvmordsrate. Mange skoler i Sydkorea er ligeglade med dem, der ikke er de bedste, og det prøver vi at ændre ved at komme her,« siger en af de 18 deltagere, Jeon Jinsook, der sidder i byrådet i Sydkoreas sjettestørste by, Gwangju.

I et elitært skolesystem som Sydkoreas er der ikke plads til tabere. Rummelighed og motivation er derfor de primære værdier, som delegationen er på jagt efter. Og ifølge Efterskoleforeningen er den unikke danske efterskole det perfekte sted at få inspiration til præcis det.

»Målet er at lære sydkoreanerne, hvordan man danner unge til at være robuste både fagligt og socialt og samtidig tage medansvar for fællesskabet,« siger direktør for Efterskoleforeningen, Bjarne Lundager Jensen, der flere gange tidligere har taget imod videbegærlige delegationer fra Sydkorea.

Selfies og stoleophæng

Solbeskinnede Frederiksberg viser sig fra sin smukkeste side, da sydkoreanerne træder ind i efterskolens lokaler. Det er eksamenstid, og en deltager opdager tre gamle Samsung-printere i et hjørne. Han vender tommelfingeren opad ved synet af hjemlandets stolthed, hvorefter han foreviger efterskolens gymnastiksal på sin mobiltelefon af samme mærke.

Rundvisningen varetages af tre efterskoleelever, der på bedste TV-serie-engelsk forklarer om musicals, morgenmad og musikundervisning. Det familiære forhold mellem lærer og elev bliver også nævnt, og et par af de højtstående embedspersoner må have mistet en smule greb om Samsungen, da de hører, at efterskoleelever spørger deres lærer til råds om personlige problemer.

Senere udbryder en forundret deltager: »Det er lige ved siden af klasseværelset,« da han undersøger et af pigeværelserne. Imens koncentrerer en anden sig om at tage billeder af stoleophænget under bordene, og en tredje laver V-tegnet med fingrene og tager en selfie med en genert elev. Når tolken er væk, består den primære kommunikation af »Ahhh« og »ooooh«. De sydkoreanske PISA-topscorere er begejstrede.

PISA-placering koster dyrt

I Sydkorea er udenadslære den primære læringsform. Alle elever i klasserne bliver rangeret på den evne, og fra familien er der krav om, at barnet altid skal være nummer et. Derfor ansætter man ofte en privat lærer, som kan terpe tingene igennem efter skoletid. Det fører til, at Sydkorea ligger i top i de fleste PISA-discipliner, men det betaler de en pris for. Ifølge Korea-ekspert Geir Helgesen fra Nordic Institiute of Asian Studies betyder det, at landet er ved at køre helt af sporet på grund af de høje krav, man stiller til de studerende.

»De er pottetrænede til, at det handler om at blive nummer et, og det kan alle jo ikke være. Derfor uddanner man en masse utilfredse unge mennesker. Og når jeg holder foredrag om det danske skolesystem, får nogle koreanere tårer i øjnene, fordi de hører om et land, hvor livet ikke kun handler om at være nummer et, men også om at have et godt liv,« siger han.

Og selv om PISA-undersøgelserne viser, at Sydkorea ligger langt over Danmark, når det handler om at klare sig fagligt godt i skolen, er de danske efterskoler og friskoler måske et eksempel på, at udsyn og social robusthed er en kvalitet, man sjældent kan få for meget af.

»I Danmark er vi misundelige på Sydkoreas resultater i PISA-testene, men faktum er, at de ikke er så gode til at tænke selv. De er meget gode til at følge instrukser og kopiere. Derfor kan man undre sig over, hvordan firmaer som Samsung kan være innovative. Men spørger man de koreanske ingeniører, siger de, at hvis ikke de havde haft mulighed for at lære i udlandet, havde de stadig kopieret iPhone,« siger Geir Helgesen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.