Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skolernes motionsdag: »Hvorfor skal alle tvinges til at løbe?«

Skal børn løbe, sjippe eller noget helt tredje på skolernes motionsdag? Forskere foreslår mere varierede aktiviteter end det traditionelle løb på motionsdagen, som i år har givet børn sved på panden i 35 år.

Mange elever elsker det traditionelle løb på skolernes motionsdag, andre er mindre begejstrede. Her arkivfoto af løbere fra Rolf Krake Skolen i Holstebro i 2010.
Mange elever elsker det traditionelle løb på skolernes motionsdag, andre er mindre begejstrede. Her arkivfoto af løbere fra Rolf Krake Skolen i Holstebro i 2010.

I dag vil 700.000 danske børn tilsammen løbe hele jordkloden rundt 35 gange. For nogle børn er det den bedste dag i skoleåret, hvor de kan bruge deres kræfter og kæmpe om at blive den, der løber hurtigst eller længst. For andre børn er skolernes motionsdag det værste, der findes.

»På skolernes motionsdag er der stadig rigtigt mange børn, der skal ud at løbe runder. Men hvorfor skal alle tvinges til at løbe? De fleste børn elsker det, men der også en del, der synes, det er årets dårligste skoledag,« siger lektor Lars Breum fra Institut for Idræt og Biomekanik på SDU.

I de seneste tre år har han været en del af forskningsprojektet, »Trivsel og Bevægelse i Skolen«, der undersøger, om der er en sammenhæng mellem bevægelse i skolen og elevers trivsel. Fokus har været på de elever, der ikke begejstres for traditionelle sportsaktiviteter, hvor det handler om at være bedst, hurtigst og stærkest.

»Det ville være en god idé, hvis skoler på motionsdagen gav eleverne valgfrihed, så nogle kunne løbe, mens andre for eksempel kunne vise en flot dans, sjippe, jonglere eller køre på ethjulet cykel. Flere elever ville få det godt med at bevæge sig i idrætstimer og til motionsdagen, hvis de fik mere varierede aktiviteter at vælge mellem. Skolernes idrætstimer skal på samme måde heller ikke kun målrettes dem, der elsker sport og konkurrence. Udfordringen er at få alle med, så flere børn får mulighed for at lykkes og få succesoplevelser gennem bevægelse,« siger Lars Breum.

Skolernes motionsdag blev afholdt første gang i 1982 og er siden blevet en stor succes. 98 procent af landets folkeskoler deltager, og mange børnehaver har også taget konceptet til sig. I starten løb alle skoler, men i de senere år har stadigt flere skoler tilbudt andre aktiviteter, lyder det fra generalsekretær Thomas Skovgaard fra Dansk Skoleidræt, der bl.a. organiserer landets idrætslærere.

»Skolebørn er meget forskellige, og det er en udfordring at lave aktiviteter, som kan give alle børn og unge følelsen af succes og fællesskab, så ingen børn opgiver at deltage på forhånd. Men det er vores mål, og vi er i fuld gang,« siger Thomas Skovgaard.

»Inden for de seneste år er der kommet en meget større variation i skolernes tilbud på motionsdagen og også i idrætstimerne. Mange skoler gennemfører stadig det traditionelle løb, men flere skoler har indført mere varierede aktiviteter. Med skolereformens krav om daglig bevægelse, er børns bevægelse kommet på dagsordenen som et bredere begreb end idræt, der traditionelt handler meget om kamp og konkurrence,« siger han.

Elever får et mere positivt syn på deres krop

 

I forskningsprojektet fra SDU viser nogle resultater, at eleverne trives bedre, hvis de får lov at bevæge sig i skoletiden. Med folkeskolereformen fra 2014 blev det et krav, at eleverne skal bevæge sig 45 minutter om dagen, og spørgeskemaundersøgelser blandt elever på 24 folkeskoler viser, at eleverne har fået en mere positiv opfattelse af deres krop i perioden.

»Vi ser en stigning i forhold til deres fysiske selvopfattelse over årene. Det er markant, for normalt ser man nemlig et fald i børns fysiske selvopfattelse i takt med, at de bliver ældre,« siger Lars Breum.

Forskerne ønskede at undersøge, om mere varierede bevægelsesaktiviteter som f.eks. idrætsludo og parkour gav større trivsel end de traditionelle idrætsaktiviteter. I projektperioden introducerede de derfor varierede aktiviteter på 12 forsøgsskoler, mens 12 andre skoler fungerede som kontrolskoler.

74 procent af lærerne på forsøgsskolerne oplevede, at eleverne fik forbedret trivsel, men data fra spørgeskemaundersøgelserne kunne ikke påvise en bedre fysisk selvopfattelse hos børnene på forsøgsskolerne end på kontrolskolerne. Elever på alle skolerne fik bedre fysisk selvopfattelse.

»Det kan skyldes, at projektet startede op samtidig med skolereformen, hvor alle skoler skulle styrke bevægelse, og det har kontrolskolerne også gjort. Der er også forskel på, hvor meget de deltagende skoler har prioriteret bevægelse. Lærerne vil rigtig gerne, men bevægelse bliver for ofte noget, der skal overstås, mens fokus er på det faglige,« siger Lars Breum.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.