Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skoler vil ikke tage særlige hensyn til ramadanen: Vi giver dem mad om nødvendigt

Arkivfoto
Arkivfoto

Svimmelhed, hovedpine og kvalme.

I går begyndte muslimernes fastemåned, som i år falder i højsommeren, hvilket giver særlige udfordringer. Temperaturen er høj, og tidsrummet mellem solnedgang og solopgang, hvor det ifølge islam er tilladt at spise, er på mindre end fem timer.

Personalet på skoler og asylcentre er derfor blandt dem, der skal tage stilling til, hvordan man tackler de udfordringer, som ramadanen medfører.

Søndervangskolen i Aarhus har 93 procent tosprogede elever, og for at imødegå udfordringerne udsender skolebestyrelsen hvert år et brev til forældrene for at tydeliggøre forventningerne til eleverne under ramadanen, fortæller skoleleder Rani Bødstrup Hørlyck.

»Vi kan simpelthen ikke have én måned, hvor børnene ikke kan yde deres optimale, og vi fraråder børn og forældre at faste ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. Derfor forbeholder vi os også retten til at give sultne og uoplagte børn mad og drikke, hvis det skulle blive nødvendigt,« siger hun til Kristeligt Dagblad.

Rani Bødstrup Hørlyck har været leder på Søndervangskolen siden 2008, og hun har ikke oplevet utilfredshed med skolens politik.

Heller ikke på Selsmose­skolen i Taastrup uden for København tager man særlige hensyn, selvom samtlige elever er tosprogede, fortæller skoleleder Ellis Andersen.

»Vi kan ikke lave om på skoledagen, og vi accepterer ikke, hvis de ikke vil deltage i de almindelige aktiviteter eller gå i bad efter idræt.«

Langt de fleste fastende på skolen er ældre elever, men enkelte af de små børn misforstår det og tror derfor også, at de skal faste, siger Ellis Andersen.

Asylcentrene er et andet sted, hvor man skal finde en løsning på, hvordan ramadanen skal håndteres.

På Center Anneberg i Nykøbing Sjælland tager man en række forholdsregler, fordi centrets 87 beboere alle er under 18 år. Udgangspunktet er, at man så vidt muligt fastholder hverdagen, men laver en række »imødekommende tiltag«, forklarer funktionsleder hos Røde Kors Patrick Wymer.

Vagtplanen er eksempelvis ændret, så der er én færre på vagt om dagen og én mere i nattetimerne, hvor størstedelen af de unge på opholdscentret er vågne. En timer, der får komfuret til at slukke klokken 22.00, er også periodevis slået fra, så beboerne kan lave mad, når de vil. De syv yngste børn, som ikke selv kan lave mad, får den serveret til normal tid, og så kan de sætte den i køleskabet, hvis de ønsker det.

I modsætning til Søndervangskolen og Selsmoseskolen opfordrer personalet på Center Anneberg ikke eleverne til at droppe fasten.

»Min erfaring viser, at den religiøse tilknytning kan være større, når de bor på et asylcenter, og jeg tror, at flere føler en forpligtelse til at holde ramadan, end hvis de var hos deres familie. Men en del unge opgiver ramadanen, når de finder ud af, at de alligevel ikke holder til det, og så støtter vi dem, så de ikke føler, at de pludselig er dårligere mennesker.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.